Projektleder med flair for processer til Indkøb til Betaling
Ønsker du at arbejde med optimering af komplekse forretningsprocesser og løse spændende problemstillinger i tæt samarbejde med dygtige og erfarne kolleger? Har du din værktøjskasse i orden, når det kommer til at arbejde med processer og projekter? Så er der lige nu en god mulighed for at blive en del af et dynamisk team i Danmarks største kommune.
I kontoret Indkøb til Betaling søger vi en erfaren projektleder, der kan arbejde selvstændigt og sikre plan og fremdrift i både mindre og større opgaver, som spænder bredt fra strategiske indsatsområder til organisatoriske forandringsprocesser og konkret implementering.
Om jobbet
I kontoret Indkøb til Betaling optimerer vi processerne fra indkøb til betaling på tværs af kommunen. De næste fire år skal der implementeres et omfattende indkøbssprogram, hvoraf dele er forankret i kontorets tværgående udviklingsteam. Teamet er vokset, opgaverne bliver stadigt flere og ansvaret større – alt sammen under stor politisk bevågenhed. Vi savner derfor en ny kollega, som har lyst til at blive en del af et fagligt stærkt og kollegialt fællesskab, hvor både dine og teamets udviklingsmuligheder er mange.
Du får ansvaret for at drive nogle af projekterne i indkøbsprogrammet, som handler om brugervenlighed og optimering af processerne fra indkøb til betaling. I rollen som projektleder indgår en væsentlig opgave med at kommunikere til interessenter samt at udarbejde indstillinger og beslutningsoplæg til forskellige udvalg og instanser i kommunen.
Du vil derfor få en bred berøringsflade på tværs af hele kommunen og de syv forvaltninger. Det betyder, at du som projektleder kommer til at samarbejde med mange af vores dygtige kolleger med forskellige faglige baggrunde.
Du skal bruge tid på at sætte dig ind i, hvordan processer og systemer fungerer, hvilke regler og krav gælder, og hvordan brugerne anvender systemerne.
Hvem er du?
- Du har en relevant videregående uddannelse
- Du har erfaring med projekt- og udviklingsarbejde
- Du har stærke kommunikationsevner
- Du er god til at koordinere, holde overblik og tage ansvar for opgaven
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med SAP eller lignende ERP-systemer
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med processen indkøb til betaling
- Du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
- Du kan sætte dig hurtigt ind i problemstillinger – og selv opsøge viden i organisationen
- Du er en holdspiller, som gerne vil bringe din faglighed og dine metoder i spil
- Du bidrager til det gode samarbejde med både ledere, kolleger, leverandører og brugere
Hvad får du hos os?
Vi tilbyder et job, hvor du får
- Mulighed for at udvikle dig og gøre en forskel for vores brugere
- Kolleger og ledere, som har fokus på det gode samarbejde og høj medarbejdertilfredshed
- Et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi er ambitiøse på vores faglighed og opgaveløsning
- Afvekslende opgaver og mulighed for indflydelse
- Mulighed for kurser og kompetenceudvikling
- Fleksibilitet i forhold til arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage
- En lokation tæt på offentlig transport (lige ved Fuglebakken Station)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. april 2026 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Er du blevet nysgerrig?
Har du spørgsmål vedr. stillingen, så kontakt endelig teamleder Tine Nilaus Jørgensen på 29 27 17 73.
Søg via linket senest tirsdag den 27. januar 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 6.
Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, økonomi, løn, indkøb, ESG, forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 750 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.