Professionelle musikere/musikundervisere til RESONO – et nyt initiativ og samarbejde mellem Københavns Musikskole og kulturhusene BRØK i Brønshøj og Sokkelundlille i København NV

Søg jobbet

Undervisning
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vil du være med til at udvikle nye musikalske undervisningsformater, hvor nøgleordene er fællesskab, mangfoldighed og diversitet i stilarter?
Så er det dig, vi søger til RESONO. Vi søger professionelle musikere/musikundervisere, uddannet fra konservatoriet eller tilsvarende, der kan undervise hold med minimum syv deltagere. Hovedparten af deltagerne vil være børn og unge mellem 10 og 24 år.

Om RESONO
RESONO er et nyt projekt knyttet til Kultur- og Fritidsforvaltningens initiativ 'København som børnekulturhovedstad'. Projektets formål er at skabe undervisningsformater med fokus på fællesskabet omkring musikken og at øge mangfoldighed og diversitet i musikskolens undervisningstilbud.

Om stillingerne
Vi søger lige nu fire-seks musikundervisere til tre forskellige undervisningsformater. Ansættelse er tidsbegrænset i ca. to år frem til den 31. december 2027 med mulighed for forlængelse. Timetal aftales ved ansættelse og er på mellem 6/37 og 11/37.

A. Holdundervisning i guitar, elguitar og andre strengeinstrumenter
Holdstørrelser og lektionslængder baseres på elevernes alder, spilleerfaring og din pædagogiske tilgang. I opstartsfasen målrettes tilbuddet til børn i alderen 2.-9. klasse.
Undervisningsdag: Tirsdag eller torsdag.
Undervisningen finder sted i ét eller evt. flere lokaler på BRØK.
Forventet opstart: December 2025.

B. Musikprojekter egnede til forløb af 12-ugers varighed ad gangen for hold på mindst syv deltagere
Her ansøger du med din egen projektidé, som kan skabe fællesskab, mangfoldighed og diversitet i forhold til musikskolens nuværende undervisningstilbud. Det kan fx være folkemusik, traditionel musik fra andre dele af verden, trommer/slagtøj/percussion, familiekor/-orkester, MusikLab (med varierende musikalske aktiviteter), eller noget helt andet. Målgruppen er 2. klasse til 24 år.
Undervisningsdage: Tirsdag, onsdag eller torsdag.
Undervisningen finder sted i lokalet Bevægelsen på BRØK.
Forventet opstart: December 2025/januar 2026.

C. Musikproduktion og sangskrivning, forløb af 12-ugers varighed ad gangen for hold på mindst syv deltagere
Alt efter behov og pædagogisk tilgang vil der være flere lokaler til rådighed, så holdet kan opdeles og arbejde i mindre grupper.
Undervisningsdag: Tirsdag, og muligvis også torsdag på længere sigt.
Undervisningen finder sted i et eller flere lokaler på BRØK (Rytterskolen).
Forventet opstart: Januar/februar 2026.

Sådan søger du
Send en motiveret ansøgning, som indeholder

  1. beskrivelse af, hvilket format du søger til (A, B eller C) – du kan godt søge til flere formater.
  2. din projektbeskrivelse (maksimum en side) med svar på følgende spørgsmål:
    Målgruppe – hvilken aldersgruppe af børn/unge er projektet primært rettet mod?
    Format – hvordan vil du tilrettelægge undervisningen?
    Indhold – hvad vil I lave sammen? Hvilken musik, hvilke metoder?
    Fællesskab – hvordan skaber dit projekt fællesskab?
    Mangfoldighed og diversitet – hvordan kan dit projekt øge mangfoldigheden og diversiteten i musikskolens undervisningstilbud? Besøg musikskolen.kk.dk for at se vores nuværende undervisningstilbud.
    Evt. behov for udstyr – hvilke instrumenter og udstyr kræves for at realisere projektet?
    Video eller lyd – send gerne links til video eller lyd, der dokumenterer dit virke som musiker og/eller musikunderviser
  3. CV og evt. eksamensbevis.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsesstart er december 2025, januar 2026 eller februar 2026 afhængig af projekt. Uanset startdato er ansættelserne tidsbegrænsede frem til 31. december 2027. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du evt. spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte afdelingsleder Hanna Rose Jørgensen på 24 85 50 30/bf6r@kk.dk.

Søg via linket senest fredag den 31. oktober 2025
Vi holder samtaler tirsdag den 11. november.