Product owner/systemforvalter til Erhvervsportalen og digitale selvbetjeningsløsninger i Teknik- og Miljøforvaltningen
Vil du have en central rolle i driften af et af Københavns Kommunes mest anvendte digitale systemer og samtidig være med til at udvikle nye digitale løsninger til borgere og virksomheder?
Teknik- og Miljøforvaltningen søger en engageret product owner, der kan tage ansvaret for Erhvervsportalen – vores selvbetjeningsløsning, der årligt håndterer over 100.000 ansøgninger – samt potentielt 1-2 mindre fagsystemer inden for samme område.
Du bliver en central drivkraft i arbejdet med at videreudvikle, vedligeholde og modernisere løsninger, som understøtter sagsbehandlingen af fx tilladelser til arrangementer, udeservering, gravearbejder og meget mere.
Om Erhvervsportalen
Erhvervsportalen er et komplekst fagsystem udviklet i samarbejde med en ekstern leverandør. Løsningen integrerer med en række centrale registre og systemer, herunder SAP, GIS og kommunens digitale kort og er dagligt arbejdsredskab for mere end 100 sagsbehandlere.
Portalen er afgørende for at levere effektiv sagsbehandling og god service til både borgere og erhvervsliv. Samtidig er der stor opmærksomhed på løbende modernisering – både funktionelt og teknisk – i retning af en fremtidig Erhvervsportal 2.0.
Dine primære arbejdsopgaver
- Være Single Point of Contact for Erhvervsportalen og evt. 1-2 mindre systemer – herunder håndtere supporthenvendelser, ændringsanmodninger og afklaringer
- Prioritere og kvalificere ændringsønsker i tæt samarbejde med slutbrugere og forretningen
- Koordinere og følge op på udviklingsopgaver, tekniske opdateringer og releases
- Udarbejde og vedligeholde backlog, user stories og acceptkriterier
- Planlægge og facilitere testforløb og sikre forretningsmæssig godkendelse af nye funktioner
- Samarbejde tæt med leverandørens agile team og følge op på leverancer, SLA’er og økonomi
- Betjene og understøtte relevante fora som styregruppe, følgegrupper og driftsmøder
- Bidrage til roadmap og strategisk udvikling af løsningen, herunder understøtte arbejdet med Byg-selv motoren
- Understøtte behovet for ledelsesdata i samarbejde med BI-funktioner
- Sikre compliance med krav til journalisering, opbevaring og databeskyttelse
Din profil
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring som product owner, systemforvalter eller projektleder – gerne med digitale selvbetjeningsløsninger eller komplekse fagsystemer
- Er vant til at samarbejde med både forretning, leverandører og tekniske roller
- Har forståelse for systemdrift og IT-udvikling – og kan oversætte faglige behov til digitale løsninger
- Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en hverdag med mange interessenter
- Har stærke kommunikationsevner og trives med at facilitere processer og afklaringer
- Gerne har kendskab til agile metoder (fx Scrum eller SAFe)
- Har flair for data og måske erfaring med integrationer eller systemarkitektur (ikke et krav)
- Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi prioriterer ansøgere med relevant akademisk uddannelse – gerne med IT-fokus eller en interesse for samme.
Vi tilbyder
- Et spændende job med stor kontaktflade og mulighed for at præge fremtidens digitale løsninger
- En vigtig rolle i en organisation med stærkt fagligt miljø og et engageret team
- Gode udviklingsmuligheder og fokus på kompetenceudvikling
- Fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde
Organisering
Stillingen er placeret i enheden TMF Applikationer, der er en af fire digitaliseringsenheder. Område for Digitalisering i Teknik- og Miljøforvaltningens centrale stabsfunktion er beliggende på Islands Brygge. Område for Digitalisering består desuden af enhederne Projektledelse, Bydata og IT-Systemer og Compliance, og er ca. 70 medarbejdere i alt.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi forventer stillingen besat med opstart den 1. september eller senest 1. oktober 2025.
Der indhentes referencer på ansøgere, der kommer i betragtning til at blive tilbudt en ansættelse.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen? Så kontakt enhedschef Daniel Mikael Lyneborg på 20 45 77 22.
Søg via linket senest tirsdag den 12. august 2025
Vi afholder samtaler løbende. Der vil blive afholdt 1. og 2. samtaler.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.