Proceskonsulent til at sikre succesfuld transition til ny ERP-løsning i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Søg jobbet

Øvrige
Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Er du skarp til at danne overblik over processer og styre dem?

Interesserer du dig for økonomistyring, brugeroplevelse og hvad man skal have for øje i implementeringen af et nyt ERP-system? Har du mod på at arbejde på tværs af Administrativt Ressourcecenter (ARC) i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) og i tæt samarbejde med Koncernservice for at sikre en optimal transition?

Så læs mere her.

Om stillingen
I efteråret 2025 igangsattes et fællesprogram i Københavns Kommune – ‘Fremtidens ERP-løsning’ (FEL), som skal sikre en succesfuld transition til et nyt ERP-setup i kommunen. Programmet skal afdække forretningsbehov, udarbejde udbudsstrategi, gennemføre et udbud samt designe og implementere en fremtidig ERP-løsning, som bedre understøtter de forretningsmæssige behov. Derfor søger vi en proceskonsulent til at lede projektet i forvaltningen.

Her vil du arbejde på tværs af økonomiområdet og indgå i samarbejde med forskellige fagområder og funktioner. Du vil desuden have berøring med økonomimedarbejdere og administrative samarbejdspartnere, der understøtter institutioner og skoler samt arbejde med relaterede områder som digitalisering og data.

I rollen vil du blandt andet stå for at lede processen i Børne- og Ungeforvaltningen for arbejdet med nyt ERP-system – til en start primært på økonomiområdet i ARC.

Dine opgaver og ansvarsområder vil blandt andet være at

  • fungere som BUF’s primære proces- og kontaktpunkt ind i det fælleskommunale program ’Fremtidens ERP-løsning’ (FEL) og sikre, at forvaltningens behov, prioriteringer og risici bliver tydeligt repræsenteret
  • planlægge, facilitere og koordinere behovsafdækning på tværs af BUF – herunder fx facilitere kortlægning og analyse af eksisterende arbejdsgange, snitflader og forbedringspotentialer, alt efter hvilke spor der er aktive i programmet
  • oversætte BUF’s forretningsbehov og tekniske behov til klare proces- og løsningskrav i samarbejde med faglige nøglepersoner, Koncernservice og programorganisationen
  • holde overblik over og styre interne og eksterne leverancer, deadlines og beslutningspunkter
  • understøtte ledelsen med beslutningsoplæg, risikovurderinger og status på forvaltningens bidrag til programmet
  • identificere muligheder for procesforenkling, digitalisering og bedre brugeroplevelse, som kan realiseres i forbindelse med overgangen til det nye ERP-setup
  • koordinere op mod overlappende/sideløbende projekter som fx “fra indkøb til betaling” og udviklingsinitiativerne på fællesoffentlige løsninger i digitaliseringsstrategien
  • yde faglig og metodisk støtte til planlægning og gennemførelse af implementeringen, herunder test, brugerinddragelse, træning og transition til drift senere i forløbet

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende, men vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse og gerne et par års erfaring. Vi søger en engageret og ambitiøs kollega, der har stærke samarbejdsevner og trives i projektorienterede og tværfaglige arbejdsfællesskaber. Du har evnen til at navigere i komplekse samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper og interessenter, og formår at sætte en tydelig retning i dit arbejde gennem din faglige baggrund og kompetencer.

Har du erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation og/eller med projektledelse i en større offentlig organisation, er det et plus, men ikke et krav.

Desuden er det en fordel, hvis du

  • kombinerer faglig ambition med en nærværende og imødekommende personlighed - og kan tackle komplekse udfordringer med et smil
  • er god til at skabe relationer på tværs af faggrupper og interessenter, og naturligt bringer mennesker sammen gennem projektarbejde og facilitering
  • arbejder selvstændigt og struktureret, og holder overblik

Om os
I denne stilling vil du opgavemæssigt referere til regnskabschef Morten Kjær Hansen i og med, at du vil komme til at arbejde på økonomiområdet.

Du vil organisatorisk blive en del af procesenheden, som er en del af ATLOS (Administrativ Transformation, Ledelsesunderstøttelse og Strategi) og have Bo Kristian Haue som din personaleleder.

ATLOS er en central stabsfunktion, der understøtter den strategiske retning for Administrativt Ressourcecenter på tværs af alle søjler, herunder også økonomiområdet. ATLOS består af tre enheder: Ledelsesunderstøttelse, TADO (Taskforce for Administrativ Digital Omstilling) og procesenheden, hvor du vil være placeret.

Vi samarbejder bredt med interne og eksterne partnere - lige fra vores eget digitaliseringskontor og Økonomiforvaltningen til ledere og administrative medarbejdere i skole- og dagtilbudsområdet samt andre bydækkende enheder. Vi insisterer på det udviklende samarbejde og finder altid konstruktive veje frem, også når samarbejdsrelationer kan være udfordrede.

Vi er et engageret og kollegialt team, der vægter faglig sparring og videndeling højt. Vi er ca. 20 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, som supplerer hinanden godt i opgaveløsningen. Hos os er tonen uformel, og vi gør os umage for at skabe et arbejdsmiljø, hvor det er både sjovt og rart at komme på arbejde.

Hvis du er klar til at tage udfordringen op og ønsker at gøre en forskel i Børne- og Ungdomsforvaltningen, så hører vi meget gerne fra dig.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår ift. erfaring og kvalifikationer efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.  
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. 
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt. 
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder for Procesenheden Bo Kristian Haue på 22 16 72 66, eller regnskabschef Morten Kjær Hansen på 21 13 01 00, hvis du ønsker at vide mere om FEL-programmet.

Søg via linket senest fredag den 13. februar 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 8 (1.-samtaler) og uge 9 (2.-samtaler).