Plejefamilie til søskendepar på 9 og 14 år

Søg jobbet

Plejefamilier
Fuldtid
Fastansættelse

Familieplejen København søger en godkendt døgnplejefamilie til et søskendepar – to piger.

Den ene pige er 14, den anden er 9 (snart 10) år. Begge piger går i almen folkeskole.

Pigen på 9 år beskrives som alderssvarende, glad og vellidt. Hun er i en positiv udvikling, både fagligt og socialt.

Pigen på 14 år har gode sociale kompetencer. Hun er impulsiv og har brug for støtte til koncentration samt støtte til at imødekomme forventninger.

Begge piger har brug for et stabilt omsorgsmiljø med genkendelighed, voksenguidning og struktur. Jeres hjem kan være det rigtige for de to søskende, hvis I kan imødekomme ovenstående og skabe en tryg, forudsigelig og omsorgsfuld hverdag.

Der er regelmæssigt weekendsamvær med forældrene.

Om jer

  • I er godkendt som plejefamilie
  • I bor på Sjælland
  • I må gerne have dyr og andre børn

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent, som I har kontakt med regelmæssigt. I får også mulighed for at deltage i Familieplejen Københavns brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her Kurser for plejefamilier | Familieplejen København

Flere oplysninger
Fås hos familieplejekonsulent Irene Buch på 30 59 65 89.

Honorar
Vederlagsniveau for plejeopgaven fastsættes ud fra barnets støttebehov og det forventede omfang af plejefamiliens indsats. Der er mulighed for at indgå kontrakt ud fra en genforhandlings- eller gennemsnitsmodel.

Ansøgningsfrist er den 18. februar 2026.

Ansøgning mærket IB/2026-1 sendes sammen med den seneste tilsynsrapport til familieplejen@kk.dk 

eller til

Familieplejen København
Kapelvej 47, 2. sal
2200 København N

Du kan også søge via linket senest onsdag den 18. februar 2026

Om Familieplejen København
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores plejefamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs om os på: familieplejen.kk.dk.