Peder Lykke Skolen søger tre nye lærere – er du en af dem?
Peder Lykke Skolen søger to dansklærere til både ind- og udskoling og en matematiklærer til indskolingen med tiltrædelse snarest muligt.
Vi er en skole liggende centralt på Amager tæt på Amager Fælled og DR Byen.
Hvad indebærer stillingerne?
Stilling A: Dansk, billedkunst og kristendom på 4. årgang samt flere lektioner som en ekstra ressource til håndværk og design på 4. og 6. årgang.
Stilling B: Dansk og engelsk på 9. årgang samt madkundskab på 5. og 7. årgang (7. årgang er valgfag).
Stilling C: Matematik, musik og co-teaching på 1. årgang samt håndværk og design på 4. og 6. årgang.
En skole med åbne rammer og stærkt fællesskab
Peder Lykke Skolen er en nyrenoveret åben plan-skole med rummelige fællesarealer og en moderne tilgang til læring. Vi er opdelt i indskoling (0.-5. årgang) og udskoling (6.-9. årgang), og vores faciliteter omfatter bl.a.
- Fire aldersopdelte skolegårde
- Personale- og forberedelsesrum i hver afdeling samt personalefitness
- Et nyt madhus – skolens samlingspunkt med madkundskabslokale og sciencehus
- Et lokalmiljø med mulighed for mange forskellige ture i gåafstand til natur, legepladser og kultur som fx teater
Vores klasseværelser har ingen døre, hvilket giver en unik mulighed for at skabe et åbent læringsmiljø. Vi tror på fællesskab, samarbejde og faglig sparring, og vi har et stærkt teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi har desuden to-lærertimer, fordi vi ved, at vi udvikler os bedst i fællesskab.
Vores lærere underviser i gennemsnit 24 lektioner om ugen. For nyuddannede lærere er gennemsnitstimetallet 23 lektioner om ugen samt en tilknyttet mentor.
Hvem er du?
Vi søger en engageret lærer, der
- er læreruddannet og fagligt stærk både i linjefag, didaktisk og pædagogisk
- brænder for teamsamarbejde og ønsker en skole, hvor vi løfter i flok
- er åben for feedback og ser værdi i at dele undervisning med kolleger
- har et ressourceorienteret børnesyn, stærke relationskompetencer samt en anerkendende tilgang til både børn og voksne
- ønsker at være en del af en skole, hvor lærernes stemme vægtes højt
Hvad kan vi tilbyde?
- en dynamisk og fagligt stærk lærergruppe med plads til humor og faglig sparring
- undervisning i nyrenoverede lokaler med moderne faciliteter
- en udviklingsorienteret skole, hvor der er plads til nye initiativer
- et stærkt lærer-pædagog-samarbejde med fokus på inkluderende læringsfællesskaber
Ansættelsesforhold
Stillingerne er på fuld tid 37 timer ugentligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du med på holdet?
Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Ditte Philipsen på 40 21 92 72 (stilling A og C) eller afdelingsleder Nina Petersen på 21 64 48 28 (stilling B) fra uge 32.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Du må meget gerne angive, hvilken stilling du søger i overskriften på ansøgningen.
Søg via linket senest onsdag den 6. august 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33.