Peder Lykke Skolen søger pædagogmedhjælper til co-teaching i indskolingen
Vi oplever lige nu en spændende udvikling på Peder Lykke Skolen, og derfor søger vi en pædagogmedhjælper til vores børnehaveklasser.
Vi er en skole liggende centralt på Amager tæt på Amager Fælled og DR Byen.
Vi søger en erfaren pædagogmedhjælper, der kan indgå i vores arbejde med co-teaching i vores børnehaveklasser. Der skal være to voksne i alle timer i vores yngste klasser, og vi mangler derfor en erfaren pædagogmedhjælper, der har kompetencer og lyst til at understøtte lærernes arbejde med elevernes faglige og sociale udvikling.
Co-teaching er en undervisningsmetode, hvor to eller flere voksne samarbejder om at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen i samme klasse. Målet er at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor alle elevers behov imødekommes, og hvor man bevidst bruger hinandens kompetencer.
Du kan læse mere om co-teaching her
En skole med åbne rammer og stærkt fællesskab
Peder Lykke Skolen er en nyrenoveret åben plan-skole med rummelige fællesarealer og en moderne tilgang til læring. Vi er opdelt i indskoling (0.-5. årgang) og udskoling (6.-9. årgang).
Vores faciliteter omfatter blandt andet
- Fire aldersopdelte skolegårde
- Personale- og forberedelsesrum i hver afdeling samt personalefitness
- Et nyt madhus – skolens samlingspunkt med madkundskabslokale og sciencehus
- Et lokalmiljø med mulighed for mange forskellige ture i gåafstand til natur, legepladser og kultur som fx teater
Vores klasseværelser har ingen døre, hvilket giver en unik mulighed for at skabe et åbent læringsmiljø. Dog har vi døre i lokalerne i børnehaveklasserne og 1. klasserne.
Vi tror på fællesskab, samarbejde og faglig sparring, og vi har et stærkt teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi har desuden to-lærertimer, fordi vi ved, at vi udvikler os bedst i fællesskab.
Hvem er du?
Vi søger en engageret pædagogmedhjælper, der
- Har erfaring med pædagogisk arbejde på en skole
- Brænder for teamsamarbejde og ønsker en skole, hvor vi løfter i flok
- Er åben for feedback og ser værdi i at dele undervisning med kolleger
- Har et ressourceorienteret børnesyn, stærke relationskompetencer samt en anerkendende tilgang til både børn og voksne
- Ønsker at være en del af en skole, hvor personalets stemme vægtes højt
Hvad kan vi tilbyde?
- En dynamisk og fagligt stærk lærergruppe med plads til humor og faglig sparring
- Undervisning i nyrenoverede lokaler med moderne faciliteter
- En udviklingsorienteret skole, hvor der er plads til nye initiativer
- Et stærkt lærer-pædagog-samarbejde med fokus på inkluderende læringsfællesskaber
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 25 timer ugentligt.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Nina Petersen på 21 64 48 28.
Vil du med på holdet?
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg via linket senest onsdag den 28. januar 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.