Pædagogmedhjælpere/pædagogiske assistenter med mod på at uddanne sig til pædagog i Rosas børnehave

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du opmærksom på børn, der ser ud til ikke at være en del af et børnefællesskab?
Kan du stimulere og igangsætte leg og samspil børnene imellem, hvor formålet er at favne børn, som har brug for ekstra omsorg ift. at komme i samspil med andre børn?
Har du lyst til at fordybe dig i længerevarende leg/aktivitet med børnene, velvidende at dette er muligt, da dine nye kolleger har fokus på de børn, som er kede af det og/eller har brug for hjælp?
Vil du med på en rejse, hvor du, dine kommende kolleger og ledelsen arbejder på at styrke arbejdsfællesskabet og skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor både børn og personale trives og udvikles?
Og ønsker du at være en del af et hold, hvor medejerskab og udvikling af institutionens og egne pædagogiske kompetencer er i fokus? 

Din nye leder arbejder på

  • en institution, der udvikler engagerede og ansvarsbevidste medarbejder, som kan løfte kollektivet og fællesskabsfølelsen
  • at øge arbejdsglæden blandt medarbejderne, som bl.a. resulterer i et lavere sygefravær
  • en organisationsstrategi med udgangspunkt i den anerkendende og relationelle tilgang

Lidt om dine nye opgaver hos os
Vi arbejder på at udvikle de inkluderende læringsmiljøer og legezoner, og vi vil gerne være endnu bedre til at arbejde med natur og science samt udnytte de skønne naturomgivelser, vi har lige udenfor døren. Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere, og du skal fortsætte det gode samarbejde ved at sætte rammen for kommunikationen mellem forældre og pædagogisk personale, så der altid er en god dialog om børnenes læring, udvikling og trivsel.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi prioriterer tid til pædagogisk refleksion og planlægning på vores personale-/afdelings- og stuemøder, ligesom det altid er muligt at få sparring af leder eller kolleger. Vi giver indflydelse på eget arbejdsliv igennem medbestemmelse og fleksibel forberedelsestid. Vi ønsker at have fokus på børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Du bliver taget godt imod bl.a. med intromøde for nye medarbejdere, dialog ved ugentlige stuemøder og en opstartssamtale med den pædagogiske leder.

Om os
Rosa består af fire vuggestuegrupper, en vughavegruppe og tre børnehavegrupper med henholdsvis 12, 16 og 23 børn i hver gruppe. Vi er to pædagogiske ledere ansat, og har derved gode muligheder for tæt faglig sparring i dagligdagen.

Vi har et dejligt hus med masser af muligheder indendørs såvel som udendørs. Udendørs har vi fire legepladser, hvoraf den ene fremstår som naturlegeplads med bålplads og udekøkken. Indendørs har vi flere fællesarealer, som giver plads til, at vi altid kan dele os op i mindre børnegrupper. Derudover har vi et stort køkkenområde, hvor køkkenpersonalet løbende sørger for workshops til børnene.

Rosa er en del af Amager Klynge H ved Sundet, som også består af Sandslottet, Hundredemeterskoven, Havkatten, Himmelblå og Børnenes Poppelhus. Vi er en 0-6-års institution, der ligger tæt på Amager Strand og Øresund metrostation.

Løn- og ansættelsesforhold  
Ansættelserne er op til 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Kontakt os og aftal et besøg med pædagogisk leder Jacob Skovlod Nielsen på 30 51 68 65/v68b@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 12. december 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.