Pædagogmedhjælpere til vuggestuen i Galaxen
Er du nysgerrig og engageret, og vil du være med til at skabe et trygt miljø for vuggestuebørnene i Galaxen? Vil du være med i et godt arbejdsfællesskab? Så se mere her – vi søger netop dig.
Vi tilbyder en fast stilling på op til 37 timer om ugen i Børnehuset Galaxens vuggestue. Vi har aktuelt to ledige stillinger, som vi ønsker besat med de rette kandidater. Optimal opstart vil være den 1. juni 2025.
Om huset
Galaxen er en integreret institution, hvor vi huser tre vuggestuestuer, to børnehavegrupper i huset og to udflyttergrupper, der dagligt kører med bussen ud til Kongelunden i Dragør, hvor vi også har vores daglige gang.
I Galaxen arbejder vi sammen om hele huset. Vi tager på ture ud og besøger hinandens matrikler. Vi arbejder med den røde tråd.
Vi har en fast madansvarlig og en fast medhjælper i køkkenet.
Derudover har vi ansat en flyver på 33 timer ugentligt, der dækker behovet for hjælp og sørger for, at det altid er faste voksne, der er sammen med børnene.
Hvad siger personalet? Hvad vil vi gerne være kendte for?
Vi ønsker først og fremmest at bidrage bedst muligt til børnenes trivsel gennem vores professionelle nærvær, ved at se børnene i øjenhøjde og møde dem der, hvor de er. Vi bruger tid på at drøfte børnenes udvikling og sætte dem bedst muligt i spil, så de kan udvikle sig. Vi opholder os ofte i nærområderne for at lære byen rigtigt at kende.
Vores personalegruppe er stabil og har arbejdet i Galaxen i mange år. Når medarbejdere ønsker at videreuddanne sig, er det ofte til pædagog, hvilket glæder os, da det viser, at vi har været med til at skabe arbejdsglæde sammen med børnene.
Vi kan bl.a. tilbyde
- et hus, hvor vi glade for at arbejde sammen og gerne på tværs
- stort fokus på børnenes trivsel
- høj faglighed og en stærk evalueringskultur
- plads til input, uden hierarki
- sparring og rådgivning fra ledelse, kollegaer samt et bredt team af eksterne fagpersoner i forhold til pædagogiske udviklingsprojekter
- sprognetværk med samarbejdsinstitutioner
- en engageret forældregruppe, der indgår i forældrepartnerskab og deltager aktivt i bestyrelsesarbejdet
Vi søger en glad og reflekteret pædagog, som
- er nærværende og møder både børn og voksne på en anerkendende og respektfuld måde
- har fokus på børnenes individuelle behov og kan planlægge og strukturere aktiviteter med pædagogisk udgangspunkt og fokus på børns udvikling i fællesskabet
- kan bevare overblikket og samtidig være nærværende med børnene
- har arbejdsglæde, gode samarbejdsevner og lyst til faglig og personlig udvikling
- ved, hvordan man bedst støtter barnet ved at placere sig foran, ved siden af eller bagved barnet
- først og fremmest er der for at løfte opgaverne, som sikrer børnene den bedst mulige hverdag
Ansættelsesvilkår
Løn efter overenskomst med BUPL.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tanja Krage på 21 79 62 78 eller sende en mail på Q60i@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest lørdag den 31. maj 2025