Pædagogmedhjælpere til Regnskovens børnehave
Vi tilbyder arbejde i vores børnehave og søger pædagogmedhjælpere, som
- er nærværende og fagligt funderede
- er selvstændige, fleksible, har overblik og gåpåmod
- bidrager og reflekterer over egen og Regnskovens pædagogiske praksis
- vil arbejde med sprog og bevægelse, da vi har særligt fokus på sprogarbejdet pga. en del sprogudfordrede børn, og vi sprogtester alle 3- og 5-årige
- kan lige bevægelse, da det er en del af vores dagligdag, og har været det i en del år
- evt. kan lide at spille musik og synge
- kan lide at lege med børn
Vi er en kombineret institution med en vuggestue, der har plads til 48 børn, en børnehave med plads til 60 børn og en basisgruppe med immunsvage børn med plads til otte børn. Vi er 30 stabile voksne kvinder og mænd i alle aldre. I børnehaven er der to pædagoger og en medhjælper på hver stue. Arbejdstiden er fordelt mellem kl. 06.45-16.45. Vi holder 12 aftenmøder og et weekendseminar om året.
Vi forsøger hele tiden at udvikle os, samtidig med at fortsætte det, som vi er gode til. Hos os er den nære relation og dagligdagen i centrum. Vi holder ugentlige stuemøder og månedlige afdelings- eller fællesmøder.
Vi er meget ude af huset både på vores legeplads og på ture. Vi arbejder efter en fast ugeplan, da vi oplever, at både børn og voksne trives i en fast struktur. Dog er der altid plads til ændringer.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 32 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Ønsker du mere viden, er du velkommen til at pædagogisk leder Mette Dyval på 20 58 08 07. Da vi forventer en del ansøgninger, er det desværre ikke muligt at komme på for besøg til en rundvisning rundt i huset.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Søg via linket senest torsdag den 19. marts 2026