Pædagogmedhjælpere til Øresundsskolen
Vil du arbejde med nogle af Københavns sødeste og sjoveste elever – og samtidig være med til at gøre en afgørende forskel for børn med omfattende støttebehov?
Vi søger pædagogmedhjælpere til Øresundsskolen. Øresundsskolen er en specialskole (kategori 4), hvor skole og KKFO hænger tæt sammen. Derfor søger vi voksne, der kan møde børnene med tålmodighed, humor, struktur og et stort hjerte.
På Øresundsskolen bliver du en del af et engageret team, hvor du følger eleverne gennem både skole- og fritidsdelen. Du er med til at skabe trygge relationer, understøtte elevernes udvikling og bidrage til en hverdag præget af trivsel, læring og fællesskab.
Vi søger dig, som
- har lyst til at arbejde med børn og unge med særlige behov
- er nærværende, robust og relationsstærk
- kan skabe struktur og samtidig møde eleverne med varme og humor
- tager initiativ og bidrager positivt til fællesskabet
- trives i et tæt samarbejde med kollegaer og forældre
- evt. har erfaring fra specialområdet – det er en fordel men ikke et krav
Vi tilbyder
- et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel hver dag
- nogle af Københavns mest fantastiske elever
- dygtige og engagerede kollegaer
- faglig sparring og udviklingsmuligheder
- en arbejdsplads med humor, høj faglighed og plads til forskellighed
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt og ligger på hverdage i tidsrummet kl. 07.00-17.00 efter vagtplan.
Ansættelse er fra den 1. august 2026.
Øresundsskolen er en skole med to matrikler, og du skal derfor være indstillet på at arbejde på begge adresser.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Zia Williams på 2384 7312.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest tirsdag den 7. juli 2026