Pædagogmedhjælpere til Mosaikkens børnehave

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være en del af et nyere hus med styr på strukturen, et rigtig godt arbejdsfællesskab og fantastiske fysiske faciliteter? Så læs med her – vi mangler lige nu pædagogmedhjælpere til to børnehavegrupper.

Vores kerneopgave er at være medskabere af et sjovt og indholdsrigt børneliv, hvor alle børn oplever, at de er en del af et mangfoldigt børnefællesskab via et stærkt fagligt arbejdsfællesskab.

Derfor har vi stort fokus på, at hverdagens rammer fungerer, så vi kan udfylde dem med vores faglighed. Det gør vi blandt andet gennem tre faste roller, som vi udfylder på skift: flyveren, fordyberen og omsorgsgiveren.

Vi arbejder alle 37 timer om ugen. Det gør, at vi kan lægge et skema, hvor alle har lige mange korte, åbne- og lukkevagter, og alt kører i et fast rul, så du kender dine arbejdstider langt frem i tiden. Det gør også, at vi er mange medarbejdere i ydertimerne, så der er mulighed for at gå fra og have forberedelsestid.

Fagligt arbejder vi med Tryghedscirklen, fordi relationsarbejdet med børnene er nøglen til at kunne skabe tryghed og udvikling hos dem. Derudover arbejder vi med inspiration fra Low Arousel og NEST-pædagogik. Hvis ikke du kender tilgangene, skal vi nok sørge for, du bliver klædt på til det.

Hvem leder vi efter?
Lige nu søger vi pædagogmedhjælpere til børnehaven, og vi leder både efter

  • dig, der er nysgerrig på faget og måske overvejer at søge ind på pædagogstudiet om et år eller to
  • dig, der har tidligere erfaring fra daginstitution, og vil arbejde loyalt og understøttende ind i Mosaikkens pædagogiske fundament, struktur og pædagogiske praksis

Fælles for de to ovenstående punkter er, at du ved, at det er vigtigt at overholde aftaler og struktur i praksis for, at børnene kan lykkes og have en god dag i Mosaikken og for at sikre alles gode arbejdsmiljø og tilgang til faglighed.

Det er vigtigt, at du har et godt dansksprog, så du kan skrive beskeder på Aula, være sproglig rollemodel for børnene og samarbejde med forældre – også dem, som ikke selv taler godt dansk.

Derudover skal du kunne lide at lege, for det er et stort fokus for os i 2026, og du skal kunne favne børn bredt og forstå deres intentioner bag deres handlinger.

Hvorfor vælge Mosaikken?
I Mosaikken får du nogle rigtig gode rammer til dit pædagogiske arbejde. Vi bor i et nybygget hus fra 2023, som har store, lyse lokaler, direkte udgang til legepladserne fra alle stuer, et fællesrum til motorik, et kreaværksted, et pædagogisk køkken og brede gange med mange små legezoner.

Vi har et modtagelsesprogram, som vi selvfølgelig tilpasser dine evner, erfaringer og behov. Du får desuden en sparringsmakker, som vil hjælpe dig godt ind i jobbet og besvare de små og store spørgsmål, der helt sikkert dukker op, når du starter hos os.

Vi arbejder med pædagogiske læringsmanuskripter, som beskriver vores praksis i dagens forskellige tidsrum fx morgenstunden. De bliver løbende udviklet og evalueret på baggrund af input fra medarbejdergruppen. På den måde sikrer vi en ensartet høj kvalitet på alle stuer, og som ny medarbejder vil du kunne læne dig ind i de manuskripter.

Lidt om Mosaikken
Vi er en integreret institution, som åbnede i 2023. Vi har plads til fire vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper og en basisgruppe i vores nybyggede hus, som ligger centralt på Nørrebro lige over for Den Røde Plads.

Vi har et røgfrit arbejdsmiljø.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Stillingerne er på 37 timer ugentligt og med start snarest muligt.

I forbindelse med tilbud om ansættelse indhenter vi udvidede referencer samt straffe- og børneattest.

Vil du vide mere?
Hvis du har lyst til at høre mere om Mosaikken eller gerne vil se vores hus, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Svend Kobbernagel på 24 98 22 48.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 6. marts 2026
Vi holder løbende samtaler, og vi glæder os til at høre fra dig.