Pædagogmedhjælpere til KKFO ved Kalvebod Fælled Skole (30 t/uge)
Brænder du for at understøtte børn i deres overgang fra daginstitution til skole og samtidig være en del af et dynamisk og udviklingsorienteret fritidstilbud?
Så er du måske en af de tre nye pædagogmedhjælpere, vi søger til vores team.
Som medansvarlig for overgangen fra dagtilbud til KKFO/skole skal du være med til at skabe en tryg og sammenhængende overgang for børn fra børnehave til skole.
Dine primære opgaver i forbindelse med overgangsarbejdet vil omfatte at
- besøge børnehavernes ældste grupper inden skolestart for at forberede dem på overgangen
- samarbejde med børnehaver, skolens personale og forældre for at sikre den bedst mulige start for hvert barn
- understøtte børnenes trivsel og udvikling gennem aktiviteter fokuseret på bevægelse, social tænkning og sprogudvikling
- deltage i møder med pædagoger og lærere samt udvikle inkluderende læringsmiljøer
Fritidsinstitutionen ved Kalvebod Fælled Skole
Vi er en integreret del af Kalvebod Fælled Skole, hvad angår pædagogik, visioner såvel som værdier. Vi har fokus på fællesskab, relationer og social dannelse, fordi det er vigtige pejlemærker i alt, hvad vi – børn og voksne – laver sammen.
Kalvebod Fælled Skole og Fritidsinstitution har fælles værdier, og de værdier bliver brugt som fundament for udvikling og planlægning af vores aktiviteter. Værdierne er: Samhørighed, Stræben, Visdom, Mod og Leg.
Det legende væsen
Vi voksne bestræber os på altid at være en del af legen med børnene, så vi kan støtte op om barnets udvikling gennem legen og få skabt et legende fællesskab.
Legens inderste væsen er evnen til at begejstre og lade sig rive med. Legen rummer elementer af spænding, kontrast, opslugthed, ligevægt, variation og skønhed. Legen både binder og løser op. Den kan holde os tryllebundet, men også gøre os fri til at sanse og leve på en anden måde.
Fagteams
Vi er organiseret i fagteams i Fritidsinstitutionen, og på nuværende tidspunkt er vi delt i fire teams: Natur og leg, Musik og Drama, Kreativitet og æstetik samt Pædagogisk idræt og sundhed.
Vi har mange fælles lokaler og værksteder, fx et stort musikrum med studie, grovværksted, idrætshaller og meget mere.
Du vil blive en del af et fagteam, hvor du sammen med dine kollegaer vil have ansvaret for, at den fritidspædagogiske tanke bliver udfoldet i dagligdagen. Du vil i teamet få mulighed for at udvikle dig, når de pædagogiske tanker implementeres i dagligdagen i form af årshjul, SMTTE og aktiviteter for børnene fra 0.-3.klasse.
Udvikling og den daglige indsats
Vi har fokus på at udfordre, støtte og hjælpe alle vores børn i trygge, aktive og rolige omgivelser. Og vi arbejder på at skabe gode og sammenhængende dage, hvor der er rum til fordybelse i leg og aktiviteter, der inspirerer og understøtter børnenes sociale udvikling.
Tryghed og trivsel er afgørende elementer i barnets hverdag hos os.
Idræts- og bevægelsesprofil
Vi er født med en idræts- og bevægelsesprofil og er certificeret i pædagogisk idræt på Kalvebod Fælled Skole og Fritidsinstitution.
Vores profil er tænkt bredt med fokus på det kropslige, det sansemotoriske, det pædagogiske og det sundhedsmæssige aspekt. Fokus på det legende menneske og at kunne se mange mulige løsninger i forhold til de udfordringer, vi møder, er en vigtig del af vores hverdag - hos os er der højt til loftet og plads til eksperimenter.
Familiesamarbejde
På skolen og Fritidsinstitutionen tilstræber vi et tæt familiesamarbejde og vi prioriterer telefonopkald fremfor at skrive mails frem og tilbage. Skal alvorligere ting drøftes, foregår dette altid ved et møde på skolen, hvor klassepædagog og klasselærer deltager.
Vi tilbyder
- mulighed for at være med til at tænke nyt inden for undervisning og fritid
- mulighed for at arbejde med børn i en sammenhængende og helhedsorienteret hverdag
- en skole og et fritidstilbud i udvikling, som du kan være med til at præge
- en positiv og engageret forældrekreds, forældreråd og skolebestyrelse
- en åben, udviklingsorienteret og positiv personalegruppe, der har stor lyst til at være med til at skabe den bedste skole og fritidsinstitution i Ørestad
- en god atmosfære i personalegruppen
- faglige og personlige udfordringer
- en flok glade børn, hvor din indsats som pædagogmedhjælper gør en forskel
- et arbejdsfællesskab, hvor opgaver løses med overskud og humor
Vi forventer, at du
- har erfaring med fritidspædagogik og kan lide at være aktiv, kreativ, musisk eller i naturen
- har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer
- har lyst til at udfordre dine pædagogiske metoder, for at sikre det enkelte barn størst mulig læring og udvikling
- ser et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde, som en forudsætning for den gode fritid og undervisning
- kan arbejde selvstændigt og i fællesskab og kan begå dig på skrift og anvende IT
- er faglig stærk og initiativrig og begejstret for arbejdet med dit fag og med indskolingsbørnene
- ser muligheder, er modig og vil deltage i og bidrage til skolens og KKFOens videre udvikling
- er rummelig, kan se tingene fra den humoristiske side og har et positivt livssyn, også når der er travlt
- er indstillet på en arbejdstid, der er placeret i tidsrummet mellem kl. 6.15 og kl. 17.00 med typisk to lukkevagter pr. uge
Vi anvender SMTTE modellen som didaktisk redskab i planlægningen af vores pædagogiske aktiviteter og indsatsområder. Vi sætter pris på et tæt samarbejde med lærere og ser muligheder i det tværfaglige samarbejde.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 30 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. august 2026 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Peter Kronholm på 51 79 01 90.
Søg via linket senest søndag den 5. juli 2026
Der holdes samtaler løbende.