Pædagogmedhjælpere til KKFO'en ved Rådmandsgades Skole (vikariater)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vil du være med til at skabe en hverdag fuld af leg, fantasi og fællesskab for børnene i vores KKFO?

Vi søger pædagogmedhjælpere til tidsbegrænsede vikariater, der har lyst til at bringe energi, idéer og nærvær ind i børns fritidsliv.

Hos os bliver du en vigtig del af et engageret team, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe trygge, sjove og udviklende rammer for børnene.

Stillingerne er på 30 timer om ugen med tiltrædelse den 1. august 2025 eller snarest muligt.

KKFO'en er børnenes sted
Det betyder, at vi arbejder for at skabe trygge og levende rammer, hvor børnene både kan lege frit og deltage i aktiviteter, der gør dem nysgerrige, udfordrer dem og styrker deres sociale relationer.

Vi tror på, at pædagogik handler om relationer, fantasi og handlekraft – og det er netop de kvaliteter, vi leder efter hos dig.

Er du typen, der samler børnene til en god leg, et sjovt projekt eller en skør idé? Har du lyst til at give dig i kast med alt fra rollespil og podcastoptagelser til teatersport, kreativ madlavning eller musikproduktion? Så vil du passe godt ind i vores hverdag.

Du behøver ikke være ekspert – men du skal have mod på at prøve ting af, være nysgerrig og kunne tage initiativ. Vi lægger vægt på, at du er stabil, positiv og ikke bange for at tage fat – også når det bliver travlt.

Vi tilbyder et grundigt introduktionsforløb, så du bliver klædt godt på til opgaven. Du bliver en del af en personalegruppe, der er optaget af at skabe kvalitet i både den frie leg og de planlagte aktiviteter, og hvor vi sammen løfter det ansvar, det er at skabe meningsfulde rammer for børns fritid.

Vores pædagogiske arbejde er forankret i værdier som solidaritet, mangfoldighed og social inklusion. Det betyder, at vi har øje for det enkelte barn og for fællesskabet – og for hvordan vi bedst skaber plads til begge dele.

Hvis du kan se dig selv i denne rolle og har lyst til at være med, hvor børnene er i centrum – så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer om ugen og er omfattet af årsnorm. Det betyder, at timetallet kan variere hen over året. Arbejdstiden ligger mellem kl. 06.30 og 17.00.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vikariaterne slutter den 31. december 2025.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 33 66 17 00 og spørge efter KKFO-leder Brian Hilskov eller koordinator Elisa Jensen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 18. juni 2025  
Samtaler forventes afholdt løbende.