Pædagogmedhjælpere til KKFO’en Fritidsinstitutionen ved Tove Ditlevsens Skole
Vil du være med til at skabe trygge og meningsfulde eftermiddage for børn – allerede fra formiddagen? Har du lyst til et pædagogisk arbejde, hvor du både er med til at forberede, planlægge og gennemføre aktiviteter for børn i indskolingen?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Om KKFO’en
KKFO’en Fritidsinstitutionen ved Tove Ditlevsens Skole består af fire matrikler på Vesterbro – alle i gåafstand. Vi arbejder tæt sammen på tværs af matrikler og i tæt samarbejde med skolens lærere for at skabe en sammenhængende og genkendelig hverdag for børnene.
Vores pædagogiske hverdag er præget af leg, fællesskab, kreativitet og nærvær. En vigtig del af arbejdet ligger også i formiddagstimerne, hvor vi sammen forbereder aktiviteter, strukturer og rammer, så børnene mødes af en tryg og indbydende KKFO, når de kommer om eftermiddagen.
Vi søger en pædagogmedhjælper, der
- har lyst til at arbejde med børn i alderen 5-10 år
- kan skabe stabile og tillidsfulde relationer
- tager ansvar og initiativ i både forberedelse og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter
- tager ansvar og initiativ i samarbejdet med både kolleger og forældre
- gerne har erfaring med børn – men vigtigst er nysgerrighed på børnenes perspektiver og hverdag
Vi tilbyder
- en varieret arbejdsdag med både forberedelsestid og samvær med børn
- mulighed for at bringe egne idéer i spil i planlægningen af aktiviteter
- en imødekommende og fagligt engageret personalegruppe
- faste strukturer kombineret med plads til initiativ og kreativitet
- et tæt samarbejde med skolens ansatte
- arbejdstider, der primært ligger i formiddags- og eftermiddagstimerne
Ansættelsesvilkår
Der er tale om er en deltidsstillinger på 20-25 timer om ugen med tiltrædelse gerne den 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Nael Al Khaldi på 61 62 23 62.
Send gerne ansøgning, CV og eventuelle uddannelsesbeviser.
Vi ser frem til at høre fra dig
Søg via linket senest tirsdag den 25. februar 2026