Pædagogmedhjælpere til Kastelsgårdens børnehave

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Kære pædagogmedhjælper, kom og vær med! Vi har ambitioner om at blive Østerbros bedste daginstitution, derfor har vi brug for dig. Vi søger lige nu tre pædagogmedhjælpere til vores børnehave.

Kastelsgården er en aldersintegreret daginstitution med et højt fagligt niveau og stort arbejdsfællesskab. Vi er en daginstitution, der emmer af børn og personaler, der elsker at være på Kastelsgården.

Vi kan tilbyde

  • Gode kollegaer og gode muligheder for faglig udvikling
  • Mange pædagoger
  • Flotte fysiske rammer med vægt på det pædagogiske læringsmiljø
  • Flere dejlige legepladser, med gode udfoldelsesmuligheder
  • Et godt og humørfyldt arbejdsmiljø
  • Vi er lige mange mænd og kvinder ansat
  • En faglig dygtig personalegruppe
  • Mulighed for stor indflydelse i både klyngen og i enheden
  • Høj trivsel
  • Fokus på det systematiske arbejde med ny styrket læreplan
  • Fokus på udvikling af biodiversitet
  • Fantastiske forældre
  • Mentorordning

Vi vægter

  • En anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer
  • Faglige refleksioner og relationskompetencer
  • Vi ser os selv som ressourcedetektiver frem for fejlfindere
  • Motorisk og sproglig udvikling
  • Et udviklende og trygt børnemiljø
  • Forældrepartnerskabet
  • Et miljø, hvor alt starter og slutter med et barn
  • Mødestabilitet

Vi ønsker os en kollega, der

  • kan arbejde ud fra tanken om at vi er et helt hus, hvor fleksibilitet er en vigtig del af hverdagen
  • bidrager med godt humør
  • kan arbejde struktureret og metodisk
  • evner at reflektere over egen og fælles praksis
  • ser det enkelte barn og målretter pædagogik og indsats derefter
  • bliver en aktiv medspiller i arbejdsfællesskabet
  • har gode skriftlige formuleringsevner og kan arbejde med refleksion og dokumentation

Kastelsgården
Kastelsgården ligger i et smørhul på Østerbro tæt på Østerport Station. Vi er et stort hus fyldt med hyggelige kringelkroge og flere planer indeholdende seks vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper. Vi har gode pædagogiske faciliteter og muligheder, både inde og udenfor, hvor vi udover to legepladser også har en hyggelig baghave. Den lækre, økologiske mad til børnene bliver lavet i et stort, flot og dejligt produktionskøkken. Du kan læse mere om os her:  
www.kastelsgaarden-kk.dk

Fællesskabet i Indre By/Østerbro Klynge D (IBØ D)
Kastelsgården er en del af fællesskabet i Klynge IBØ D beliggende i Indre By med afdelinger af fritidscentret på Christianshavn. Klyngen består af fire daginstitutioner (0-5 års), og et fritidscenter (10-18 år). 

Ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved en ansættelse indhentes straffe- og børneattest og tages referencer.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men ønsker du et andet timetal, kan vi tale os frem til enighed om det. Stillingerne er fra 1. juli 2024.

Yderligere oplysninger
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Marianne Nielsen på 2492 9053.

Søg via linket senest onsdag den 15. maj 2024