Pædagogmedhjælpere til Kastelsgården
Kære pædagogmedhjælper, kom og vær’ med.
Vi har ambitioner om forsat at være Østerbros bedste daginstitution, og derfor har vi brug for dig.
Vi søger lige nu to pædsgogmedhjælpere til vuggestuen og to til børnehaven.
Kastelsgården er en aldersintegreret daginstitution med et højt fagligt niveau og stort arbejdsfællesskab. Vi er en daginstitution der emmer af børn og personaler, der elsker at være på Kastelsgården.
Vi tilbyder
- gode kollegaer og god mulighed for faglig udvikling
- mange pædagoger
- flotte fysiske rammer med vægt på det pædagogiske læringsmiljø
- flere dejlige legepladser med gode udfoldelsesmuligheder
- et godt og humørfyldt arbejdsmiljø
- en mangfoldig og fagligt dygtig personalegruppe
- mulighed for stor indflydelse i både klyngen og på enheden
- høj trivsel
- fokus på det systematiske arbejde med ny styrket læreplan
- fokus på udvikling af biodiversitet
- fantastiske forældre
- mentorordning
Vi vægter
- en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer
- faglige refleksioner og relationskompetencer
- at vi ser os selv som ressourcedetektiver frem for fejlfindere
- motorisk og sproglig udvikling
- et udviklende og trygt børnemiljø
- forældrepartnerskabet
- et miljø, hvor alt starter og slutter med et barn
- mødestabilitet
Vi ønsker os en kollega, der
- kan arbejde ud fra tanken om, at vi er et helt hus, hvor fleksibilitet og samarbejde er en vigtig del af hverdagen
- bidrager med godt humør
- kan arbejde struktureret og metodisk
- evner at reflektere over egen og fælles praksis
- ser det enkelte barn og målretter pædagogik og indsats derefter
- bliver en aktiv medspiller i arbejdsfællesskabet
- har gode skriftlige formuleringsevner og kan arbejde med refleksion og dokumentation
Om os
Kastelsgården ligger i et smørhul på Østerbro tæt på Østerport station. Vi er et stort hus fyldt med hyggelige kringelkroge og flere planer indeholdende seks vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper. Vi har rigtige gode pædagogiske faciliteter og muligheder, både indenfor og udenfor, hvor vi udover to legepladser også har en hyggelig baghave. Den lækre, økologiske mad til børnene bliver lavet i et stort, flot og dejligt produktionskøkken.
Kastelsgården er en del af fællesskabet i Klynge IBØ D beliggende på Østerbro.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingerne med på 34-37 timer ugentligt, alt efter hvad du ønsker.
Vi ønsker stillingerne besat fra juni eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelse indhenter vi straffe- og børneattest og der tages referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Marianne Nielsen på 24 92 90 53.
Du kan læse mere om os på vores hjemmesiden Kastelsgården.
Søg via linket senest lørdag den 24. maj 2025