Pædagogmedhjælpere til Galaxen

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vi tilbyder faste stillinger på op til 37 timer om ugen i børnehuset Galaxens vuggestue. Vi har p.t. to ledige stillinger som pædagogmedhjælper, som vi ønsker besat, når vi har fundet de rigtige kandidater.

Om huset
Galaxen er en integreret institution, hvor vi huser tre vuggestuegrupper, to børnehavegrupper i huset og to udflyttergrupper – der dagligt kører med bussen ud til Kongelunden i Dragør, hvor vi også har vores daglige gang.

I Galaxen arbejder vi sammen om hele huset. Vi tager på ture ud og besøger hinandens matrikler. Vi arbejder med den røde tråd.

Vi har en fast madansvarlig og en fast medhjælper i køkkenet.

Hvad siger personalet? Hvad vil vi gerne være kendte for?
Vi vil først og fremmest gerne være kendt for at bidrage bedst muligt til børnenes trivsel. Det gør vi gennem vores professionelle nærvær, ved at se børnene i børnehøjde og møde dem der, hvor de er. Vi bruger god tid på at drøfte børnene og få sat børnene bedst muligt i spil, så de kan udvikle sig.

Vi bruger en del tid på at opholde os i nærområderne og lære byen rigtigt at kende.

Vi har en stabil fast personalegruppe, der har arbejdet i Galaxen i mange år.

Når vi har haft medarbejdere, der skulle videre, har det ofte været fordi, de senere ønsker at læse til pædagog, hvilket gør os glade, da det er os, der har været med til at skabe arbejdsglæden sammen om børnene.

Vi kan bl.a. tilbyde

  • et hus, hvor vi er glade for at arbejde sammen og gerne arbejder på tværs
  • et hus, hvor vi lægger stor vægt på børnenes trivsel
  • et hus, hvor vi sætter fagligheden højt og arbejder med vores evalueringskultur
  • et hus, hvor der er plads til at komme med input, og der ikke hersker noget hierarki
  • sparring og rådgivning fra ledelse, kollegaer og et bredt team af eksterne fagpersoner i forhold til de udfordringer, der forekommer i det pædagogiske udviklingsarbejde
  • sprognetværk med vores samarbejdsinstitutioner
  • en engageret forældregruppe, der indgår i et forældrepartnerskab med institutionen og deltager flittigt i bestyrelsesarbejdet

Vi søger glade og reflekterede pædagogmedhjælpere, som

  • er nærværende og møder børn og voksne på en anerkendende og respektfuld måde
  • har fokus på børnenes individuelle behov og kan planlægge og strukturere aktiviteter med afsæt i pædagogik og fokus på børns udvikling i fællesskabet
  • kan bevare det store overblik og samtidig være nærværende sammen med børnene
  • har arbejdsglæde, gode samarbejdsevner og lyst til at udvikle sig fagligt og personligt
  • ved, hvordan man støtter barnet ved at placere sig foran, ved siden af eller bagved barnet
  • først og fremmest er der for at løfte opgaverne, der sørger for, at børnene har den bedst mulige hverdag

Ansættelsesvilkår
Løn er efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Optimal opstart vil være den 1. august 2025 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at ringe til leder Tanja Krage på 21 79 62 78 eller sende en mail på Q60i@kk.dk, hvis du har spørgsmål.

Søg via linket senest torsdag den 31. juli 2025