Pædagogmedhjælpere til Engskolen − en specialskole centralt placeret ved Enghave Plads på Vesterbro

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Har du erfaring med at arbejde i skole eller dagtilbud? Og har du erfaring med børn med særlige udfordringer, indlæringsvanskeligheder, autisme eller ADHD? Så læs endelig videre her.

Engskolen er en specialskole i Københavns Kommune. Vi ligger centralt placeret lige ved Enghave Plads på Vesterbro.

Vi ser det som vores opgave at åbne verden for vores elever og eleverne for verden. Det gør vi med masser af oplevelser og praksisnær undervisning og med fortsat fokus på livsduelighed og undervisning, der er tilrettelagt, så hver eneste elev udfordres netop dér, hvor de er lige nu.

Kan du se dig selv i det? Og får du allerede nu gode ideer til, hvordan man gør det i praksis? Så er det netop dig, vi gerne ser som vores nye kollega på Engskolen.

Vi har to elevgrupper på skolen, en klasserække for børn med lettere generelle indlæringsvanskeligheder og en gruppeordning for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

I begge afdelinger har vi børn med autismespektrumforstyrrelser, ADHD og andre udfordringer, der gør, at barnet har brug for særlig tilrettelagt og målrettet undervisning. Engskolen har eget fritidstilbud målrettet hele vores elevgruppe.

I skoleåret 2025/2026 er vi ca. 120 elever og ca. 80 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger, medhjælpere, ledere, gårdmand, kok og administrativt personale. Sammen er vi ansvarlige for hele barnets liv på Engskolen og hele barnets dag.

Som pædagogmedhjælper er du ”flyver” på en afdeling. D vil sige, at du er den faste ekstra person, som dækker ind ved sygdom og træder til dér, hvor der er børn, der har det svært.

Du skal

  • Holde af at være sammen med både små og store børn − de yngste er seks år, og nogle elever er 18 år, inden de forlader Engskolen
  • Have en forståelse for, at alle børn gør deres bedste, og at det er os, der skal ændre på rammen eller de krav, vi stiller til børnene, hvis ikke de honorerer vores forventninger
  • Derfor også være i god kontakt med dig selv − du skal være rolig, venlig og bevidst om, at det er dig, der har ansvaret
  • Være robust og omstillingsparat og klar til at træde til dér, hvor der er brug for en ekstra hånd
  • Kunne samarbejde med mange faggrupper, hvor hver har sine særlige kompetencer, med det formål at understøtte alle elevers personlige, sociale og faglige udvikling
  • Være stabil, tydelig og troværdig
  • Være optaget af kvalitet i opgaven og bevidst om, at det er det små ting, der gør den store forskel.

Engskolen er en lille skole og en dejlig arbejdsplads. Her kender alle hinanden, og du vil opleve, at der er mange muligheder, og at initiativ og innovation bliver hilst velkommen.

På Engskolen får du

  • En flok glade børn, der giver dig oplevelsen af, at din indsat er vigtig og gør en forskel
  • En arbejdsplads, hvor hjælpsomhed og det gode fællesskab er i højsædet, og hvor der er god stemning og rart at være
  • Et åbent og udviklingsorienteret personale med stor erfaring i at arbejde sammen i teams
  • Et arbejdsfællesskab, hvor opgaverne løses sammen med overskud og humor
  • En madskole, hvor vores køkken er en væsentlig del af vores skole.

Ansættelsesvilkår
Vi søger fire pædagogmedhjælpere. Vi har to stillinger, der er tidsbegrænsede projektstillinger i et skoleår fra den 1. august 2025 til 30. juni 2026, og to stillinger med fastansættelse.

Alle stillingerne er på 30 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. august 2025 eller snarest derefter.

Du ansættes på en årsnorm, og det betyder, at du arbejder mere end 30 timer i løbet af en skoleuge, fordi du som oftest har fri, når skolen er lukket.

Du kan forvente arbejdstider i tidsrummet klokken 7.00-17.00.

Yderligere information
For yderligere information se skolens hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Lonnie Skytte Bechmann på 21 65 25 11.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest torsdag den 12. juni 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler uge 25.