Pædagogmedhjælpere til Børnehuset Villa Bohème (35 timer ugentlig)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vil du være en del af et børnehus med et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi tager udgangspunkt i børnenes behov og interesser?

Børnehuset Villa Bohème er en 0-6-års institution i Bøhmensgade på Amager. Vi har 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn på hver sin etage. Arbejdstiden er mellem kl. 7.00 og 17.00.

Vi har blandt andet fokus på sprog, nysgerrighed, aktiv deltagelse, læringsmiljøer udenfor og indenfor, børn med særlige rettigheder, børnenes initiativer og deltagelse i børnenes leg.

Vi har et godt arbejdsmiljø og et stærkt arbejdsfællesskab med et lavt sygefravær. Vi er sammen om at få dagen og den pædagogiske praksis til hænge sammen. Vi er glade for at udfordre os selv og prøve nyt sammen.

Vi ser os som ét hus og hjælper hinanden på kryds og tværs. Vi arbejder med strukturerede aktiviteter i planlagte mindre grupper, hvor børnene er opdelt efter alder, relationer og udvikling. Den pædagogiske planlægning tager udgangspunkt i børnenes behov og interesser, og hvad de har brug for at udvikle – også når vi ikke arbejder i faste planlagte grupper. Du skal kunne se værdien i de pædagogiske rutiner og tænke pædagogik over hele dagen samt være i stand til at følge børnenes initiativer.

Du skal være aktiv deltagende i hverdagen, hvor du tager medansvar for det gode arbejdsmiljø og den pædagogiske praksis, være mødestabil, fleksibel, interesseret i at lære, se positivt på hverdagen, og synes det er sjovt at gå på arbejde.

Der er tilrettelagt møder i arbejdstiden i løbet af ugen og personalemøder om aften ca. hver måned.

Du vil blive introduceret for blandt andet afstemt pædagogik, som vi i år har haft som kursus på årets første fire personalemøder, tryghedscirklen og sprogtrappen. For at give dig en god start hos os holder vi løbende samtaler i den første tid, du er hos os.

Vi forventer, at du kan formulere dig skriftligt og mundtligt.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vi søger en pædagogmedhjælper til et barselsvikariat frem til den 1. marts 2026 og en fastansat pædagogmedhjælper. Begge stillinger er på 35 timer om ugen med start den 1. september 2026.

Ansættelsen er i Børnehuset Villa Bohème.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest samt reference.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Christina Thomsen på 82 56 18 91.

Søg via linket senest onsdag den 12. august 2026