Pædagogmedhjælpere til Børnehuset Else – Er du klar til en hverdag fyldt med smil, leg og masser af sjove øjeblikke?
Er du god til at skabe relationer og bringe kreativitet ind i børns hverdag? Så er det måske dig, vi søger.
Vi leder efter engagerede pædagogmedhjælpere – gerne med erfaring, der elsker at være en del af børns liv, og som trives med at håndtere både hverdagens små overraskelser og de store smil.
Børnehuset Else er beliggende i Ørestad Syd tæt ved Vestamager Station og omringet af den dejligste natur i hele København - nemlig Amager Fælled, som ligger få meter fra os.
I Børnehuset Else arbejder vi målrettet med at skabe en tryg og varm base for vores vuggestue- og børnehavebørn. Vi har en kunst- og musikprofil, som kommer til udtryk i vores måde at tilgå dagligdagen med børnene. Vores dejlige hus indeholder både en teatersal og et kunstværksted, der begge bruges dagligt i aktiviteter med både vuggestue- og børnehavebørn.
Vi er et børnehus med høj faglig stolthed og med en synlig anerkendende tilgang til både børn og voksne. Vi arbejder helhedsorienteret og inkluderende og brænder for at skabe et nært og omfavnende miljø for både børn såvel som voksne. Vi har en bredt sammensat personalegruppe og rummer derfor stor diversitet, der styrker vores samarbejde på tværs af huset. Vi arbejder i et miljø med faglig sparring, højt til loftet, og hvor vi holder af og om hinanden.
Om stillingen
Som medhjælper vil du blive en del af et dynamisk team, hvor vi arbejder tæt sammen for at give børnene en tryg og udviklende hverdag. Vi møder hvert barn med respekt og anerkendelse – og du ved, at smil og omsorg kan være lige så vigtig som en god pædagogisk indsats.
Om dig
Vi forventer, at du
- er engageret og omsorgsfuld – og du ved, hvordan du skaber relationer, der holder
- trives i et arbejdsmiljø, hvor tempoet kan være højt, men samarbejdet altid er i fokus
- er klar til at tage del i børnenes hverdag og er med til at skabe aktiviteter, der understøtter både deres udvikling og fantasi
- er fleksibel, positiv og klar til at tage ansvar – om det er for at rydde op efter en kreativ aktivitet eller være med til at skabe børnenes næste eventyr
Vi tilbyder
- et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og godt humør er i centrum
- et stærkt team, hvor vi bakker hinanden op og arbejder sammen for børnenes trivsel
- muligheden for at være med til at fremme børns fantasi og udvikling
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Stillingerne er fastansættelser 35-37 timer om ugen med både åbne og lukkevagter i kalenderen. Tiltrædelse 1. august 2026.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Bianca Lauge Jensen på 23 66 32 24.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest lørdag den 4. juli 2026
Vi holder løbende samtaler.