Pædagogmedhjælpere til børnehaveklasserne på Langelinieskolen

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Bliv en del af et skolemiljø i smukke og anderledes omgivelser midt på Østerbro

Langelinieskolen søger tre-fire pædagogmedhjælpere til vores børnehaveklasser. Arbejdstiden udgør 20 timer ugentligt, og ansættelse er fra den 1. august 2026.

Du vil skulle varetage opgaver i skoletiden i en børnehaveklasse sammen med klassens børnehaveklasseleder. Din arbejdstid i skolen vil typisk være i tidsrummet fra kl. 7.50-12.45 på fire skoledage. Der er mulighed for skolevikartimer på den femte dag og/eller timer i fritidsinstitutionen om eftermiddagen hen over ugen, hvis du har lyst til at få flere timer.

Dine arbejdsopgaver vil være alt fra praktisk hjælp omkring elever til at guide og støtte op omkring aktiviteter i skolen samt igangsætte og afvikle timer og spisestunder i samarbejde med børnehaveklasselederen.

Du bliver en vigtig del af børnehaveklasseelevernes hverdag og kommer helt tæt på børnene og deres start på skolelivet. Vi har et stort fokus på, at her skal være rart at være, og vi gør os umage for, at skolen fremstår hyggelig.

Vi kæmper ligesom alle andre skoler for, at børnene passer på deres skole og er stolte af og glade for at gå hos os. Vi har et tæt samarbejde med forældre og ved, at vi med gensidig ærlighed, åbenhed og nysgerrighed kan lykkes med at få børn og børnefællesskaber til at trives og udvikle sig.

Hos os møder du dejlige børn, der boltrer sig i et skolemiljø i smukke og anderledes omgivelser midt på Østerbro. Du kommer til at arbejde i et stærkt fagligt, socialt og kollegialt arbejdsmiljø. Vi er en arbejdsom og aktiv medarbejderstab i godt humør, og vi har flere udviklingsprojekter i gang mht. fx læsning, matematik, børn med særlige forudsætninger og behov, rummelighed og læringsmiljø.

Vores fælles fokus er på trivsel, faglighed og inklusion – Langelinieskolen er udover at være en folkeskole også en Rettighedsskole, der indgår i et samarbejde med UNICEF Danmark og landets øvrige Rettighedsskoler.

Skolen er organiseret på to matrikler – børnehaveklasse til 4. klasse på Kastelsvej og 5. til 9. klasse i Holsteinsgade. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen med afsæt i årgangsteams. På Kastelsvej er også vores fritidsinstitution og vores specialklasserække for børn med høretab.

Vi lægger vægt på, at du

  • kan lide at arbejde med børn og har lyst til at fordybe dig i deres verden
  • er indstillet på teamsamarbejde og på at tage fat
  • er tillidsfuld og omsorgsfuld
  • har et godt humør og positivt sind
  • er med på, at alle dage i en skole ser forskellige ud
  • både kan trøste, feje gulv, lege, læse højt, tørre borde af og i det hele taget involvere dig i livet omkring en klasse
  • er mødestabil og kan lide at tage ansvar
  • selv kan tage initiativ og har mod på at handle og føre ting ud i livet

Vi tilbyder

  • et skolemiljø i skønne omgivelser midt på Østerbro
  • et stærkt fagligt, socialt og kollegialt arbejdsmiljø
  • en arbejdsplads i højt tempo med hyggelige lommer af samarbejde og kreativitet
  • en uhøjtidelig stemning med gode og inkluderende børnefællesskaber i fokus
  • en aktiv og meget divers medarbejdergruppe

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Ansættelse er fra den 1. august 2026.

Bilag
Evt. dokumentation for tidligere beskæftigelse med angivelse af beskæftigelsens varighed og omfang bedes vedhæftet ansøgningen i et dokument.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om os på skolens hjemmeside www.langelinieskolen.aula.dk.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i indskolingen Malene Meyer på 2445 4702 eller mail t85k@kk.dk.

Søg via linket senest torsdag den 11. juni 2026
Samtalerne finder sted i uge 24 og 25.