Pædagogmedhjælpere til børnehaveklassen på Nordøstamager Skole
Vil du være med til at skabe trygge rammer, understøtte børns trivsel og styrke fællesskaber i skolens yngste årgang? Så er det måske dig, vi søger
Om stillingen
Nordøstamager Skole søger to pædagogmedhjælpere til fastansættelse. Arbejdstiden udgør 25 timer ugentligt. Ansættelse er fra den 1. august 2025.
Du vil blive tilknyttet skolens børnehaveklasse, hvor du skal indgå i et tæt samarbejde med både børnehaveklasseledere og pædagoger omkring det enkelte barns trivsel og hele årgangens fællesskaber.
Du får en vigtig rolle i at sikre, at børnene får en god skolestart, og at de dagligt mødes med nærvær, struktur og omsorg. Du bliver en tryg voksen i børnenes hverdag – og medansvarlig for at opbygge mangfoldige og inkluderende fællesskaber i skolens yngste led.
Dine opgaver vil bl.a. være at
- understøtte børnenes leg, relationer og læring i hverdagen.
- være med til at styrke årgangens sociale fællesskab og trivsel.
- samarbejde tæt med klassens lærere og pædagoger om helhedsorienterede indsatser.
- deltage i planlægning og afvikling af hverdagsaktiviteter og rutiner.
- varetage opgaver af pleje- og omsorgskarakter, herunder medicinhåndtering i henhold til folkeskolelovens §3a.
- være opmærksom på børns individuelle behov og handle professionelt i samspillet med både børn og forældre.
Vi forventer, at du
- er ansvarsfuld, rolig og god til at skabe trygge relationer.
- kan begå dig mundtligt og skriftligt på dansk.
- har lyst til at være en aktiv del af et engageret skolemiljø.
- er indstillet på at arbejde med børn, der har særlige behov – og støtte dem både individuelt og i grupper.
- er samarbejdsdygtig og bidrager positivt til teamsamarbejdet.
- har mod på at varetage plejeopgaver.
Hvis du derudover taler russisk eller ukrainsk, har interesse for flersprogethed og kan bidrage med dette i et sprogligt mangfoldigt læringsmiljø, så vil vi være særligt interesserede i din ansøgning.
Vi tilbyder
- en fast stilling med mulighed for at gøre en forskel for børn i deres første skoleår.
- et tæt kollegialt fællesskab med høj faglighed.
- en skole med et stærkt pædagogisk fundament og fokus på børns deltagelse og udvikling i mangfoldige fællesskaber.
- gode fysiske rammer og engagerede ledere og kolleger, der støtter dig i din opgave.
Om Nordøstamager Skole
Vores værdisæt tager udgangspunkt i Nordøstamager Skoles pædagogiske fundament Pædagogisk fundament for Nordøstamager Skole og KKFO | Nordøstamager Skole).
Da vi fortsat er en ung organisation, vil der for de rette ansøgere være mange muligheder for at præge udviklingen, og vi forventer, at man vil gøre sig til medskaber af en kultur, hvor dele af organisationen endnu er under udvikling, men hvor alt peger ind i at løse kerneopgaven.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Arbejdet kan indebære medicinhåndtering og plejeopgaver jf. folkeskolelovens §3a.
Mere information
Vil du vide mere, kan du finde information på vores hjemmeside https://nordoestamager.aula.dk/, eller du kan kontakte KKFO
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Kristian Rojas Madsen på 2172 7012.
Søg via linket senest mandag den 16. juni 2025
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 26. juni 2025 i tidsrummet kl. 9.00-15.00.