Pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent med erfaring fra dagtilbud til Kernehuset (barselsvikariat)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Har du erfaring fra dagtilbud som pædagogmedhjælper eller pædagogiske assistent?
Så er det lige dig, vi står og mangler.

Hos os arbejder vi med trygge relationer mellem børn og voksne, da det er den vigtigste pædagogiske opgave hos os – så har du relationskompetencerne i orden, så søg jobbet.

I Kernehuset er vi på en faglig udviklingsrejse og der højt til loftet. Vores arbejdsfællesskab kredser om metodefrihed, faglige refleksioner og dialoger. Du vil derfor have rig mulighed for at byde ind med dine idéer og kompetencer.

Du skal være nysgerrig på børnenes udvikling gennem leg. Legen er et gennemgående element i børnenes hverdag, og vi understøtter den indbyrdes leg og igangsætter pædagogiske aktiviteter med legen for øje.

Vi er optaget af den neuropsykologiske pædagogik og arbejder med forudsigelighed i de fysiske omgivelser og i relationerne. Vi har skabt en god dynamisk struktur for børnenes hverdag med nærværende og omsorgsfulde voksne samt tydelige pædagogiske læringsmiljøer. Hverdagen fordrer, at du tilgår arbejdet med selvstændighed og god fornemmelse for samarbejde.

I Kernehuset er hverdagen alsidig og aldrig kedelig. Vi byder på mange spændende faglige og sjove oplevelser. Hvis du har valgt dagtilbud som din karrierevej, har vi gode muligheder for at støtte op om uddannelse til meritpædagog eller andre kurser.  

Vi forventer, at du

  • har erfaring fra dagtilbud og gerne med vuggestuebørn eller børnehavebørn
  • forstår at afstemme dig selv i relationen med børnene og deres forældre
  • har flair for arbejdet i en dynamisk struktur og er god til at støtte op om det pædagogiske arbejde i huset
  • kan tage initiativ til aktiviteter og arbejde selvstændigt
  • har lyst til at lege og være nysgerrig eller undre dig sammen med børnene
  • kan drage omsorg og tryghed  

Et lille hus midt i De Gamles By
I Kernehuset bliver alle mødt med et smil, og vi er et lille hus, hvor alle kender alle. Vi har nogle dejlige unger, og de fleste kommer fra ressourcestærke hjem. Det giver os en engageret forældregruppe, som er meget involveret i institutionen og børnenes dagligdag. Vi har et godt forældresamarbejde og stort set altid fuldt fremmøde til forældremøder.

Vi er placeret i De Gamles By − en bilfri, grøn oase midt på Nørrebro. Vi er en lille institution med 40 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn fordelt på to grupper i både børnehaven og i vuggestuen. Vi har en stor legeplads med æble- og pæretræer, som vi er meget stolte af. I foråret er legepladsen helt magisk med alle de flotte, hvide blade, der blæser i vinden.

Hos os ved vi, hvor vigtigt det er, at vi tager godt imod vores nye kolleger. Vi har derfor et velkomstforløb, der sikrer, at du bliver godt klædt på til opgaverne og lærer din nye arbejdsplads at kende. Der vil være faste møder med din sparringsmakker og leder med tid til refleksion, forventningsafstemning og spørgsmål, så vi sikrer, at du lander trygt hos os.

Ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet er på 33 timer om ugen i perioden fra den 1. september 2025 og frem til årsskiftet. Der er mulighed for forlængelse. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Mere information
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Susanne Tina Gustenhoff på 21 27 07 44, hvis du har spørgsmål. Du kan også læse mere om os her.

Hvis stillingen lige er dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning, dit CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 22. august 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende, dog senest i uge 35.