Pædagogmedhjælper/flyver der brænder for børnefællesskaber, leg og faglighed til Børnehuset Bella i Ørestad

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vil du være en del af et hus, hvor høj kvalitet, trivsel og faglig udvikling går hånd i hånd med varme og plads til fantasi og leg?
Så er vores vuggestue i Børnehuset Bella måske noget for dig.

Hvorfor vælge Bella?
Vi har et rigtig godt samarbejde, mange uddannede pædagoger og mange medarbejdere har arbejdet her længe. Derfor tør vi godt sige, at vi er et godt sted at være. Vi har to pædagogiske ledere, så vi kan lede tæt på fagligheden og praksis. Vi ved desuden, at en god modtagelse er vigtig, når man starter i et nyt job. Vi sørger for, at du kommer godt fra start, og du vil have en samtale med en af lederne inden for de første tre måneder. Du får lov at præge vores hverdag og pædagogiske praksis, og vi glæder os til at høre dine input og idéer.

Vi søger en medhjælper i vores vuggestue, der består af seks grupper, som kan fungere som flyver.

Hos os får du

  • en struktureret opstart med introduktion, opfølgningssamtaler og tryghed i opgaven
  • en arbejdsplads med høj trivsel og lav personaleomsætning
  • et hus hvor 'plejer' ikke bor – vi ændrer rammerne, når børnene har brug for det
  • et stort kollegialt fællesskab, hvor vi arbejder på tværs og støtter hinanden

Vores pædagogiske fokus
Hos os er børnerelationer, leg og fællesskaber i centrum. Vi arbejder målrettet med at understøtte børns legekompetencer og vi bruger både miljøer, struktur og den voksnes rolle aktivt til at fremme børnenes udvikling.

Vi har profilen 'musik og drama' og er certificeret som Sanggladinstitution. Vi arbejder med musik, rytmik og fantasi – både i vuggestuen og børnehaven. Hver fredag samles vi på tværs og synger sammen. Du behøver dog hverken at være sanger eller musiker, men du skal have lyst til at engagere dig i det fælles fokus og være med til at give børnene glæden ved musik og fortællinger.

Hvem er du?
Vi forventer, at du

  • er nærværende og engageret i arbejdet med børnene
  • er fleksibel, da din arbejdsdag både kan være på forskellige stuer og på tværs af afdelingerne, men også på en stue over en længere periode i forbindelse med fx ferie
  • er nysgerrig på både din egen og andres pædagogiske praksis
  • vil være med til at sikre høj kvalitet og trivsel i børnegruppen
  • er tålmodig og nysgerrig i samarbejdet med forældrene – også når sprog og kultur varierer

Hvem er vi?
Børnehuset Bella er en integreret institution i Ørestad med seks vuggestuegrupper og seks børnehavegrupper. Vi bor i et stort, lyst og moderne hus – tæt på naturen og med metro lige til døren.

Vi er stolte af vores gode tilsynsrapport og høje faglige niveau. Hos os er det vigtigt, at både børn og voksne trives – og vi har netop haft en trivselsmåling med flotte resultater, der vidner om stor arbejdsglæde.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 35 timer om ugen og med start den 1. april 2026 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Du er altid velkommen til at kontakte os. Ring til pædagogisk leder Line Marie Schläger Sørensen (vuggestuen) på 20 48 59 09.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Vi glæder os meget til at høre fra dig og læse din ansøgning.

Søg via linket senest torsdag den 19. marts 2026