Pædagogmedhjælper til vikariat i vuggestuegruppe i De 5 årstider
Har du lyst til at være medhjælper i et aktivt hus med en masse skønne børn, en positiv forældregruppe og en stabil kollegagruppe, som har været i huset fra et 2- til 20 år? Vil du være en del af et godt og velfungerende stueteam? Vil du være med til at bidrage til vores høje faglighed, vores tætte kollegaskab og gode humør?
I vuggestuen mangler vi en medhjælper i perioden fra den 26. september 2025 til og med d. 31. maj 2026.
Om os
De 5 årstider er en integreret institution, bestående af to vuggestuestuer med i alt 24 børn, to børnehavestuer med i alt 44 børn, samt en basisstue med otte børn.
De 5 årstider er en del af Amager klynge E. Vores klynge står på et fælles fundament af pædagogiske principper, men vi udfolder dem individuelt i hver enhed. Vi har fokus på faglig udvikling og holder fælles kompetenceudviklende dage, og vi samarbejder om den styrkede pædagogiske læreplan.
Vuggestuen har en dejlig indhegnet legeplads. Vi har bålplads, hvor vi en gang imellem laver fælles mad, og vi benytter ofte nærmiljøet til udflugter.
Vi har blandt andet fokus på indretning af legezoner, det sprogunderstøttende miljø og fordybende nærvær igennem dagen. Vi benytter visuel guidning til at understøtte vores aktiviteter, og vi følger barnets spor og skaber genkendelige overgange gennem dagen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer, men ned til 35 timer kan aftales.
Løn er i henhold til gældende overenskomst.
Der vil I forbindelse med ansættelsen indhentes børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Dorthe Haagensen på 23 70 48 27.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 8. september 2025
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.