Pædagogmedhjælper til Valbys bedste vuggestue Isbjørnen (midlertidig stilling)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Brænder du for relationsarbejde med børn?

Vi søger engageret medhjælper, som er stærk og nærværende i relation til børn og derved bidrager til det gode børneliv.

Om Isbjørnen
Isbjørnen er en stor institution med en beliggenhed i hjertet af Valby. Vi mangler lige dig, der har mod og lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab med fokus på børnene og gode relationer.

Isbjørnen består af to vuggestueafdelinger med 4 stuer i Lillebjørn og 4 stuer i Mosestykket. Børnehaven er delt op med seks grupper i Valby og to grupper, som har fast base i vores udflytterbørnehave Frihedslyst i Hørsholm.

I Isbjørnen arbejder vi med inkluderende pædagogik, differentierede fællesskaber og læringsmiljøer. Vi har fokus på pædagogisk organisering af de daglige aktiviteter og rutiner for at skabe de bedste rammer for læring. Ligesom vi målrettet arbejder med de fysiske rammers betydning for børns læring og leg.

Som ansat i Isbjørnen bliver du en del af en fantastisk personalegruppe og arbejdsplads. Vi lægger stor vægt på trivsel og arbejdsglæde. Det gør vi gennem et stort fokus på det faglige – både individplan og som et organisatorisk mål – altid med kerneopgaven og arbejdsfællesskabet i fokus.

I Isbjørnen har vi beskrevet kerneopgaven således, at vi vil understøtte at børnene har et godt børneliv, hvor de føler sig som en del af et fællesskab og bliver så selvhjulpne som muligt.

Vi er stolte af, at Isbjørnen ud over det faglige, er præget af en god og humoristisk omgangstone, stor fleksibilitet og en høj arbejdsmoral.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er et vikariat på 30 timer om ugen fra den 1. februar til og med den 31. maj 2026.

Yderligere oplysninger
Pædagogisk leder Karina Sørensen kan kontaktes på 20 29 70 85 eller på mail: is1t@kk.dk hvis yderligere spørgsmål.

Søg via linket senest mandag den 26. januar 2026