Pædagogmedhjælper til udblytterbørnehaven Børnenes Verden

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du vild med vandpytter og vilde brombær? Og er du god til at lege og tør sætte dig selv i spil?

Så kom og bliv en del af vores dejlige udflytterbørnehave, der hver dag kører fra Vesterbro til vores kæmpestore, naturskønne grund i Søborg. Den har herlighedsværdi af en årsag!

Hvis du, ligesom os, elsker at være ude i al slags vejr, så er mulighederne uendelige i vores fantastiske udflytterbørnehave: Bålmad, klatre i træer, lave kunst i vores naturværksted – kun fantasien sætter grænser.

Du vil blive en del af et forholdsvist nyt og ungt team, som er godt i gang med at opbygge strukturen i hverdagen, så den giver bedst mening for børnene, og det kan du være med til at sætte dit præg på. Vi arbejder med at forfine vores pædagogik, så du skal have interesse i den proces.

Vores altoverskyggende fokus er på børneperspektivet og omsorgspædagogikken. Du skal derfor først og fremmest se alle børn som kompetente og være anerkendende af natur. Vi er her for børnene – så simpelt kan det siges.

Vi søger dig, der

  • har et ufravigeligt børneperspektiv, så du formår at se alt, hvad vi gør, ud fra et børneperspektiv og møder børnene med omsorg, også når det er svært
  • har flair for struktur og organisering, og som vil støtte op om den nuværende proces, som vi er så godt i gang med
  • kan arbejde selvstændigt og planlægge og udføre målrettede pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i børnenes interesser
  • er relationskompetent og vægter omsorg og nærvær højt i det pædagogiske arbejde
  • har lyst til at være med til at opstarte nye børn
  • har lyst til at deltage aktivt i udførelsen af det pædagogiske arbejde
  • har lyst til at være aktivt interesseret i pædagogikken og dagligdagen
  • har lyst til at deltage aktivt i tilrettelæggelsen og planlægningen af hverdagen
  • har lyst og mod til at have forældrekontakt i hverdagen

Vi kan tilbyde

  • en børnehave i rivende udvikling, som du kan være med til at udvikle
  • de fedeste udearealer med alt, hvad hjertet begærer af muligheder for børn
  • en struktureret hverdag, hvor arbejdet i mindre grupper prioriteres højt
  • en personalegruppe med et kæmpe drive for at skabe de bedste betingelser for børnene, og som støtter op om hinandens gode ideer, løfter i flok og godt kan lide socialt samvær efter arbejde
  • et lederteam, som er nærværende og vægter at være tæt på praksis
  • Vesterbros skønneste børn (og forældre)

Om os
I udflytterbørnehaven er der 72 skønne børn fordelt på to huse med fem medarbejdere tilknyttet hvert hus. Vi kører hver dag i samlet flok fra Vesterbro mod Troldhytten i Søborg.

Børnenes Verden er en integreret daginstitution, som udover udflytterbørnehaven også har en vuggestue på Vesterbro. Derudover er vi en del af en veldrevet klynge, Børnefortællingen, med god økonomi og fokus på et godt arbejdsmiljø og faglig udvikling. Åbningstiden er kl. 07.00-17.00, fredag til kl. 16.30. Derudover kommer aftenmøder og pædagogiske lørdage i løbet af året.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvad du tjener som pædagog i Københavns Kommune.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen og med start den 1. december 2025 eller snarest muligt.

Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, kan du kontakte vores pædagogiske ledere Rikke Knudsen på 21 14 21 66 eller Maja Henningsen på 24 49 90 82.

Hvis du skulle have lyst til at se vores dejlige omgivelser i udflytteren, giver pædagogisk leder Rikke gerne en kop kaffe og en rundvisning.

Vi glæder os til at møde dig.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Vi har løbende samtaler.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.