Pædagogmedhjælper til tryg og nærværende vuggestue i Brønshøj
Vil du være med til at skabe det gode børneliv i en lille, tryg og nærværende vuggestue?
Vi søger en omsorgsfuld og engageret pædagogmedhjælper.
Om os
Tusindfryd er en lille, tryg vuggestue med 36 børn fordelt på tre stuer beliggende i en toplans villa. Vi har også en børnehaveafdeling, som vi samarbejder tæt med, som ligger på en anden matrikel.
Hos os er børnenes trivsel, læring og udvikling i centrum, og vi lægger vægt på nære relationer, tillid og omsorg.
Som medhjælper bliver du en del af et fagligt og engageret personale, hvor samarbejde, humor og fagligt engagement er i fokus.
Dagtilbudsleder uddannelsen – KIDS
I Brønshøj-Vanløse er dagtilbuddene en del af KIDS og dagtilbud lederuddannelsen, som har til formål at styrke ledernes kompetencer til at lede den faglige, pædagogiske udvikling og sikre høj kvalitet i dagtilbuddet. Det betyder at vi (ledelsen, pædagogisk konsulent og udvalgte medarbejdere) igennem observationer får øje på forbedringsindsatser og laver praksisnær kompetenceudvikling for alle medarbejdere.
Du vil, som pædagogmedhjælper, få viden om børns udvikling, læring og trivsel, samt hvordan man skaber gode læringsmiljøer i dagtilbuddet.
Dine opgaver
Som pædagogmedhjælper bliver du tilknyttet en stue og skal i tæt samarbejde med stuens to pædagoger:
- Skabe trygge og tillidsfulde relationer til børnene
- Bidrage til struktur og rytme i hverdagen
- Understøtte børns deltagelsesmuligheder og udvikling
- Se både det enkelte barn og børnefællesskabet som helhed
- Indgå i et godt samarbejde med kolleger og forældre
Vi tilbyder
- En lille arbejdsplads med stærkt kollegialt fællesskab og masser af grin i hverdagen
- Et pædagogisk miljø med faglighed og gode rammer
- En engageret forældregruppe
- En stabil medarbejdergruppe som løbende arbejder med at udvikle den pædagogiske kvalitet og sikre et godt børneliv
- Mulighed for at starte på pædagogmerituddannelsen – den netbaserede efter to års ansættelse, og du er fyldt 25 år, se mere her: Meritpædagog - Københavns Professionshøjskole
Vi søger dig, der
- Er nærværende og omsorgsfuld
- Har lyst til at bidrage aktivt til børnenes trivsel og udvikling
- Har overblik og ser helheden i huset
- Er engageret, fleksibel og samarbejdsorienteret
- Har erfaring fra dagtilbud – gerne vuggestuebørn
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen eller efter aftale, tiltrædelse fra den 1. november 2025 eller snarest
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer som led i ansættelsesprocessen.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret pædagogisk leder Tina Münster på mail: j21s@kk.dk eller på 24 47 52 67.
Læs mere om Tusindfryd her: www.tusindfryd-kk.aula.dk
Kom gerne forbi til en rundvisning – vi viser dig gerne huset og fortæller om hverdagen i Tusindfryd.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg via linket senest onsdag den 10. september 2025
Samtaler afholdes løbende.