Pædagogmedhjælper til special-KKFO’en Stifinderen (30 timer ugentligt)
Brænder du for at gøre en forskel for børn med særlige behov? Har du lyst til at være en del af et engageret team i et specialpædagogisk miljø, hvor hver dag handler om at skabe trygge og udviklende rammer for de mindste børn? Så er det måske dig, vi søger.
Om stillingen
I specialinstitutionen Stifinderen ved Kildevældsskolen søger vi en pædagogmedhjælper til en fast stilling på 30 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Du vil blive en del af et fagligt stærkt og dedikeret team, som arbejder med børn fra 0.-2. årgang inden for specialområdet.
Målgruppen
Vores børn har generelle indlæringsvanskeligheder og/eller ADHD og autismespektrumforstyrrelser. Opgaven kræver derfor, at du er nysgerrig, tålmodig, tydelig i din kommunikation og har lyst til at arbejde relationelt i en struktureret hverdag.
Vi søger dig, som
- har erfaring med eller interesse for specialpædagogik
- er nærværende, omsorgsfuld og struktureret
- trives i et tæt teamsamarbejde og kan tage initiativ
- har lyst til at lære og udvikle dig fagligt
- er mødestabil og engageret i børnenes trivsel og udvikling
Vi tilbyder
- et fagligt inspirerende arbejdsmiljø med dygtige kolleger
- en meningsfuld hverdag med fokus på børns individuelle behov
- mulighed for sparring og faglig udvikling
- en institution med tydelig struktur og stor omsorg for børnene
- et mentorforløb som en del af din opstart
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen eller stedet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ditte Mundeling Samuelsen på 20 43 32 28.
Vi glæder os til at høre fra dig. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest lørdag den 27. septempter 2025