Pædagogmedhjælper til KKFO Tidsmaskinen ved Lergravsparkens skole (barselsvikariat på 25 timer ugentligt)
Søg jobbet
Vil du være med til at gøre en forskel for vores børn i KKFO Tidsmaskinen? Så er det måske dig, vi søger.
Om os
Tidsmaskinen er beliggende på to matrikler, der i det daglige har et tæt samarbejde. Vi har i alt 350 børn i alderen 5-9 år fordelt på de to matrikler. Børnene er opdelt i årgange og der arbejdes målrettet og strukturerede ud fra læreplaner.
Vi har særligt fokus på børns motoriske udvikling, sprogets udfoldelse og sociale relationer.
Vi arbejder med selvstyrende teams og prioriterer et godt arbejdsfællesskab. Gennem vidensdeling skaber vi grobund for et lærerigt og trygt børnemiljø samt børnefælleskaber for alle børn.
Vi vægter et tæt forældresamarbejde omkring barnets udvikling og trivsel, og ser det som en stor værdi for at styrke forældrepartnerfælleskabet.
Om dig
Vi lægger stor vægt på, at du er en person med gåpåmod. Du skal kunne bevare arbejdsglæde – også når vi har travlt. Du skal være aktivt deltagende i hverdagen samt møde dagens overraskelser åbent. Du skal tage medansvar for det gode arbejdsmiljø og den pædagogiske praksis, være mødestabil, fleksibel, interesseret i at lære, se positivt på hverdagen, og synes det er sjovt at gå på arbejde.
Du skal kunne arbejde struktureret og kunne formulere dig skriftligt og turde tage ordet i større forsamlinger.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på 25 timer ugentligt, som fordeles i en årsnorm og ligger i tidsrummet kl. 6.30-17.00, dog primært om eftermiddagen. Der er mulighed for ekstra timer.
Tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest derefter. Barselsvikariatet løber indtil den 31. januar 2027 med mulighed for forlængelse.
Der vil blive indhentet børne -og straffeattest samt reference i forbindelse med ansættelse.
Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mariane Campolin på 30 55 86 32.
Søg via linket senest mandag den 24. august 2026