Pædagogmedhjælper til KKFO’en på Vesterbro Ny Skole
Har du hjerte for fritidspædagogikken, stærke relationskompetencer og en anerkendende tilgang til både børn og forældresamarbejde?
Så er du måske vores nye kollega på KKFO’en.
Et stort hus med mange muligheder
Hos os på KKFO’en får du en hverdag i et stort hus med mange rum og værksteder og dermed masser af muligheder for at udfolde dine idéer inden for både kreativitet, leg og bevægelse.
Vi tilbyder aktiviteter på tværs af både aldre og matrikler, så du får rig mulighed for at bringe dine kompetencer i spil i et bredt samarbejde.
Vi er samtidig fagligt stolte af vores fritidspædagogiske projektarbejde. På tværs af værksteder planlægger og gennemfører vi større projekter, hvor børnene oplever, at deres idéer og interesser kan få betydning uden for KKFO'ens rammer. Vi samarbejder gerne med lokalsamfundet, fordi vi tror på, at børn udvikler sig, når de oplever, at de kan bidrage til de fællesskaber, de er en del af.
Som pædagogisk medarbejder bliver du tilknyttet en årgang, hvor du får ansvaret for samarbejdet mellem skole og KKFO sammen med et årgangsteam. Du deltager desuden i samtænkning og teammøder på skolen.
Om os
Børnebyen Vesterbro består af to matrikler, Uno og Bryggergården, der arbejder tæt sammen. På hver matrikel er der ca. 200 børn, og i alt består KKFO’en af ca. 35 medarbejdere og 410 børn.
Vi har et stærkt arbejdsfællesskab præget af høj trivsel, faglighed og samarbejde.
Samtidig er vi en del af et spændende femårigt samarbejde med Louise Klinge, hvor vi med afsæt i hendes forskning arbejder for at skabe en skole- og fritidspædagogik, der i endnu højere grad tager udgangspunkt i børns og de voksnes behov.
Som en del af vores team bliver du aktiv i dette udviklingsarbejde og får mulighed for både at tilegne dig ny viden og bidrage til at forme vores fælles drøm for Vesterbro Ny Skole.
Børnene forventer, at du er
- en sjov voksen, der fortæller gode og sjove historier
- en, der vil lege med os udenfor
- en, der kan finde på sjove lege
Børneinddragelse er en vigtig del af vores kultur i KKFO’en.
Vi lytter til børnenes perspektiver og giver dem indflydelse på deres hverdag og som noget nyt inddrager vi dem også i ansættelsesprocessen.
Derfor vil nogle af vores børn deltage i en del af samtalen, hvor de får mulighed for at stille spørgsmål til dig som kandidat.
Vi gør det, fordi deres stemme og nysgerrighed er en naturlig og værdifuld del af vores fællesskab.
Vi forventer, at du
- Har erfaring fra det pædagogiske område
- kan igangsætte lege, aktiviteter og projekter på KKFO’en
- tænker samarbejde som en naturlig del af hverdagen
- har et ressourceorienteret børnesyn
- ser forældre som en vigtig ressource i samarbejdet
- er initiativrig, selvstændig og kan drive projekter
- trives i en levende og til tider travl hverdag
- ser værdien i samarbejdet mellem skole og KKFO
- vægter refleksion i din praksis
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer pr. uge.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2026
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhåndsaftale mellem Københavns Kommune og LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger).
Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser
Mere information
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte KKFO-leder Theresia Boersma på 51 22 28 09.
Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026
Vi holder samtaler fredag den 14. august.