Pædagogmedhjælper til flyverstilling i Nokken – søsætning snarest

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Du behøver ikke at være søstærk, til gengæld søger vi dig, som er en fagligt stærk pædagogmedhjælper, til vores unikke fællesskab i Nokken.

Vores institution har lagt til kaj på Københavns bedste havneplads, og her elsker vi at vinke til havnebussen fra legepladsen. I baghaven lige om hjørnet springer dådyrene rundt ude på Amager Fælled, som også rummer uanede små oaser og store naturoplevelser. Vi har plads til brede armbevægelser her i Nokken, og hvad enten du er et fyrtårn eller en fragtbåd, er det afgørende, at du er stabil, nærværende og engageret.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads med frihed under ansvar, faglig udvikling også på tværs af stuerne og masser af plads til nytænkning og idéudvikling. Vi har fået en god evalueringskultur, så vores fundament hele tiden styrkes i kraft af, at vi bliver klarere på kerneopgaven omkring børnene.

Det lønner sig, for vi har byens gladeste børn, der jubler hver dag de skal i Nokken for at lege og lære. De skal måske ud og høste deres kartofler i haven til bålmaden eller på værkstedet for at save og snitte. Også forældrene jubler over vores daglige dokumentation og kvitterer med et særdeles positivt engagement og en enorm opbakning til vores fælles kurs.

Nu mangler vi måske dig til fortsat at udvikle rammerne for vores gode børneliv, sætte vind i sejlene og sætte dit præg på det, vi værner om og i daglig tale kalder for 'Nokkens DNA'. Du vil ikke være tilknyttet en fast stue/team, derfor skal du trives med at være på den stue/team, der har behov for dig på dagen.

Om Nokken
Vi er to børnehaveteam med fire grupper og et vuggestueteam med tre grupper. Alle medarbejdere er tilknyttet sundhedsordning hos Falck Healthcare, der giver mulighed for gratis behandling hos fysioterapeut, massør, zoneterapi og kiropraktor.

Løn- og ansættelsesforhold
Din arbejdstid vil være i tidsrummet kl. 7.00-17.00 mandag-torsdag. Om fredagen lukker vi kl. 16.00. Stillingen er 37 timer ugentligt. Du skal på beregne mødevirksomhed uden for dette tidsrum.

Vi indhenter børne-og straffeattest og tager referencer fra foregående ansættelsesforhold i forbindelse med ansættelsen. Vi ønsker, at du kan starte snarest, men vi venter gerne på dig, hvis du er vores rette match.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV.

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Skovgaard Andersen på 40 31 26 73.

Vi venter spændt på at høre fra dig!

De bedste hilsner fra besætningen i Nokken.

Søg via linket senest mandag den 21. september 2026