Pædagogmedhjælper til flyverstilling i Børnehuset Sluseholmens vuggestue
Synes du også, at vuggestuebørn er for seje og spændende at arbejde med?
Og har du gejsten og visionerne om at give børn den bedst mulige start på livet?
Så er det lige dig, vi søger.
Vores ønsker til dig
Vi søger en pædagogmedhjælper til en flyverstilling i vores vuggestue – en kollega, der med ro, omsorg og engagement kan træde ind på tværs af stuer og skabe trygge rammer for både børn og voksne. Du har let ved at falde ind i forskellige teams, tager initiativ og har en god fornemmelse for, hvor der er brug for dig.
Om os
Vi er normeret til 60 vuggestuebørn fordelt på fem stuer. I Børnehuset Sluseholmen skaber vi ro til at gro gennem leg, læring, udvikling og bevidst nærvær. I 'Slusen' skal oplevelser være autentiske og ambitiøse.
Børn skal hver dag opleve succes i trygge og mindre fællesskaber sammen med passionerede voksne, der har høj faglighed og arbejdsglæde. Vi arbejder med en tydelig voksenstruktur. Hos os tager alle medansvar for, at organiseringen understøtter vores værdier, mål og børnesyn.
Vi har også en dejlig legeplads i gården, og når horisonten skal udvides, kan vi tage vores eldrevne ladcykler og komme langt omkring.
Derudover har vi en udflytterbørnehave, der hver dag tager bussen ud til Rymarksvej i Hellerup, hvor de har et dejligt hus, smuk natur og masser af plads til leg og bevægelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med start snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
For yderligere information se Børnehuset Sluseholmens hjemmeside, eller kontakt pædagogisk leder Helle Gress Andersen på 24 21 08 70 for at høre mere om stillingen.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Søg via linket senest søndag den 21. juni 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.