Pædagogmedhjælper til flyverstilling i Børnehuset ByToften
Forestil dig en arbejdsplads, hvor ingen dage er ens, og hvor din evne til at tilpasse dig gør en verden til forskel for både børn og kollegaer. I Børnehuset ByToften søger vi en pædagogmedhjælper, som trives med forandring, og som elsker at være dér, hvor det sker
Vi leder efter dig, der
- uden tøven kan gå fra putning i vuggestuen til rolleleg i børnehaven
- ser muligheder i det uforudsigelige og bevarer overblikket med et smil
- kan skabe tryghed, relationer og nærvær – også når du ikke kender alle børnene (endnu)
- tager initiativ men også lytter og tilpasser dig
- møder både store og små med ægte nysgerrighed og varme
Hvad får du hos os?
- Et hus fuld af liv, grin og små stemmer, der siger “Heeey, hvem er du?”
- Kollegaer der hjælper hinanden og ved, at vi alle er bedst, når vi er fælles om det
- En fleksibel og afvekslende hverdag, hvor du får lov til at bruge hele paletten af dine pædagogiske kompetencer
Hvad går jobbet ud på?
Du bliver en vigtig del af vores faste team – men ikke på én fast stue. Du skal i stedet kunne hoppe ind, hvor der er mest brug for dig og gøre en forskel dér.
Du skal samarbejde med forskellige kollegaer på to forskellige matrikler, så du får mange nye fællesskaber, som du skal deltage i.
Vil du gå med os et stykke af børnenes vej? Så glæder vi os til at høre, hvem du er – og hvad du kan.
Ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.
Ansættelse er fra den 15. august 2025 eller snarest derefter.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og evt. uddannelsesbevis.
Yderligere oplysninger
Se mere om os på https://bytoften-kk.aula.dk/
Ønskes yderligere oplysninger, kan du kontakte pædagogisk leder Lene Nielsen på 2339 0478.
Søg via linket senest torsdag den 10. juli 2025
Vi afholder samtaler løbende.