Pædagogmedhjælper til fastansættelse i Havblik på Amager
Havblik søger en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper til vores vuggestue.
Om dig
Vi søger dig, der
- er udadvendt, humørfuld og har lyst til at lege, være nærværende og understøtte børnenes udvikling
- har et positivt menneskesyn og ser udfordringer som noget, der kan og skal løses
- er stærk relationelt og optaget af den trygge relation og det gode samspil
- kan arbejde inden for en fast struktur og genkendelige rutiner – og samtidig byde ind med spontane idéer og kreativitet
- har lyst til at indgå aktivt i det kollegiale fællesskab og bidrage til den fortsatte udvikling af vores pædagogiske praksis
Du kan være en tydelig og tryg rollemodel for børnene, tage ansvar og være med til at skabe læringsmiljøer, der understøtter børnenes trivsel, udvikling og empati. Du brænder for at gøre en forskel for børnene – hver dag.
Om Havblik
Havblik er en hyggelig og velfungerende institution med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi er en alsidig medarbejdergruppe på 18 medarbejdere med forskellige aldre, køn og erfaringsgrundlag. På hver stue er der tilknyttet to pædagoger og en pædagogmedhjælper, og derudover har vi to flyvere i huset. Nogle har været i Havblik i mange år, mens andre er nyere – fælles for os er et stærkt fagligt og socialt sammenhold. Vi er kendetegnet ved en kultur, hvor der er plads til nye idéer, undren og faglig refleksion, og hvor vi hjælper og støtter hinanden i hverdagen. Havblik har ét plan tæt på byen, men på en uforstyrret grund med gode ude- og indearealer.
Du bliver tilknyttet en fast vuggestuegruppe sammen med to pædagoger.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og arbejdstiden ligger mellem kl. 07-17.00. Vi ønsker, at du kan starte i marts eller april 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Almedina på 21 96 90 54.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Søg via linket senest mandag den 16. februar 2026