Pædagogmedhjælper til fast fuldtidsstilling i Nabohusets børnehave med basispladser

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Som medarbejder i Nabohuset bliver du en del af et engageret arbejdsfællesskab med kolleger, der brænder for pædagogisk udvikling. Du får mulighed for at præge vores fælles værdigrundlag, hvilket kræver både fagligt og personligt mod, lyst til at gøre en forskel og en høj grad af ansvarlighed.

Hvem er vi?
Nabohuset er en 0-6-års institution med en dejlig beliggenhed i et villakvarter i Valby. Vi har fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. I børnehaven arbejder vi målrettet med at skabe inkluderende læringsmiljøer for børnene. I børnehaven har vi seks pladser til børn på basisplads, som indgår på de fire stuer. Vi har fokus på både planlagt og struktureret pædagogik, de daglige rutiner og den spontane leg, hvor vi følger børnenes spor og initiativer.

I det pædagogiske arbejde prioriterer vi nærvær og relationer højt. Derfor organiserer vi hverdagen i mindre grupper, så hvert barn bliver set og hørt. Samspil, leg og sproglig udvikling er centrale elementer i vores hverdag, og vi lægger vægt på at være tydelige voksne, der guider børnene gennem dagen. Vi arbejder desuden målrettet med indsatser og handleplaner både for det enkelte barn og børnegrupperne.

Nabohuset er en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge C, som består af fire 0-6-års institutioner og to 0-3-års institutioner. Klyngen har fokus på faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø med høj grad af indflydelse på de daglige arbejdsprocesser. Vores daglige åbningstid er kl. 06-17.00, og vi forventer, at du kan arbejde indenfor dette tidsrum.

Vi ønsker, at du

  • er god til at skabe og understøtte relationer og er nærværende sammen med børnene
  • kan lege og indgå i børnenes leg på deres præmisser og i deres fantasi
  • bidrager positivt til samarbejdet med kolleger
  • er opsøgende ift. at støtte op om det gode forældresamarbejde
  • arbejder struktureret og er med til at skabe en tryg og forudsigelig hverdag
  • er stabil, fleksibel og har en god portion humor

Ansættelsesvilkår
Det er en fast stilling og vi ønsker derfor en pædagogmedhjælper, som ser sig selv være her i en længere periode. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi ønsker, at du kan starte den 15. maj 2026 eller hurtigst muligt derefter eller før, hvis muligt. Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst med LFS. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du er nysgerrig på at læse mere om vores institution kan du se mere på vores hjemmeside. Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maria Skou Bendtsen på 29 62 58 64 eller pædagogisk leder Lene Sørensen på 23 69 73 17.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest tirsdag den 5. maj 2026
Vi holder samtaler løbende.