Pædagogmedhjælper til den lille udflytterbørnehave Ryvang 1

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du frisk, mødestabil, rolig og reflekteret? Brænder du for at give børn omsorg og gode lærerige oplevelser? Trives du i en hverdag med masser af udeliv, leg og kreativitet? En hverdag, hvor fagligheden er høj og forventningerne til dig ligeså?

Så læs endelig videre.

Ryvang 1 er en hyggelig, lille udflytterbørnehave med opsamling på "Basen" i Jesper Brochmands Gade 6 på Nørrebro. Hver morgen kl. 8.00 kører vi med bus til Ryparken ved Mindelunden og Ryvangens Naturpark. Her har vi et stort sortbejset træhus og en stor grøn og frodig legeplads med direkte adgang ud til naturparken og en lille sø, hvor kun fantasien sætter grænsen for børne aktiviteterne.

Vi er normeret til 64 børn fordelt på tre stuer. På hver stue er der ansat to pædagoger og en pædagogmedhjælper.

Vi arbejder struktureret og rutinepræget, da genkendelighed giver ro og tryghed. Vi arbejder for, at alle børn mødes med positive forventninger og i en ramme, der understøtter det enkelte barns udvikling bedst muligt. Samme blik har vi på os selv som ansatte, hvilket kræver tryghed og tillid. Du skal være klar på, at den daglige dialog og refleksion over hverdagen også kan handle om dig, din udvikling og dit bidrag. Vi arbejder ud fra et anerkendende menneskesyn, så nysgerrigheden på andres tanker og handlinger har betydning for, hvordan vi agerer.

Fra et ledelsesmæssigt perspektiv er der fokus på en høj grad af videndeling, så alle har de bedste muligheder for at udføre et pædagogisk arbejde med høj kvalitet. Endvidere lægges der vægt på opfølgning og dialog om de enkelte børn.

Personalegruppen er en blanding af aldersgrupper og varieret niveau af erfaring.

Ryvang 1 er et hus med stor sammenhængskraft, hvor alle kender hinanden – og vi glæder os til at møde vores nye medhjælper.

Ansættelsesvilkår 
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2026, men vi venter gerne på den helt rigtige kandidat.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem FOA/LFS og Københavns Kommune og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Institutionen har åbent i tidsrummet kl. 7.00-17.00 mandag-torsdag, fredag kl. 7.00-16.00. Dit skema vil bestå af varierende arbejdstider inden for dette tidsrum. Vi forventer fleksibilitet i forhold til løbende ændring af arbejdstider i tilfælde af ferie, kursus og sygdom.

Mere information 
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Dennis Samaras på 24 75 18 11, hvis du har spørgsmål. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Søg via linket senest fredag den 19. august 2026