Pædagogmedhjælper til Børnehuset Bag Elefanterne

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

I Børnehuset Bag Elefanterne bliver du en del af et hus, hvor fundamentet står stabilt, og hvor vi har fokus på magien i hver dags praksis

Vi søger en pædagogmedhjælper. Ansættelse er fra den 1. oktober 2026. Arbejdstiden udgør 28-37 timer ugentligt.

I Børnehuset Bag Elefanterne bliver du medskaber på en arbejdsplads og i et arbejdsfællesskab, der lægger vægt på at bruge vores faglige kompetencer sammen. Vi er en engageret medarbejdergruppe, som vil både børnene, forældrene og hinanden, for at vi sammen kan skabe de bedste betingelser for alle. Vi har respekt for og er nysgerrige på hinandens arbejde og udveksler erfaringer.

Børnehuset Bag Elefanterne er en integreret 0-6 års daginstitution med tre vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi har 120 børn, 26 pædagogiske medarbejdere, en pædagogisk leder, to køkkenmedarbejdere og en gårdmand.

Vi ligger i Carlsberg Byen tæt på S-tog, Metro, Søndermarken, Jacobsens Have og Zoologisk Have, som vi benytter flittigt, når vi er på ture ude af huset.

Vi bor i et skønt gammelt hus med en dejlig legeplads, der rummer flere forskellige legemiljøer. Vi er en del af klyngen ”Børnefortællingen”, hvor børneperspektivet er i fokus og står centralt i vores beslutninger og planlægning af den pædagogiske praksis.

Vi arbejder med det gode børneliv gennem tætte og nærværende relationer, stærke børnefællesskaber, spændende legemiljøer, genkendelige pædagogiske rutiner og et tæt forældresamarbejde.

Vi arbejder struktureret med både vokseninitierede og børneinitierede aktiviteter, herunder masser af plads til leg. Vi arbejder med fælles pædagogiske månedstemaer, som sætter retning for indholdet i aktiviteterne. Vi arbejder med kollegial feedback, og vi er altid nysgerrige på, hvordan vi kan justere og forfine vores pædagogiske praksis til gavn for børnene.

Alle medarbejdere uanset baggrund eller uddannelsesniveau er vigtige for hverdagen i Børnehuset Bag Elefanterne. Vi lykkes bedst med kerneopgaven, når vi arbejder bevidst med styrken i vores forskelligheder, og formår at sætte de forskellige kompetencer vi har i spil.

Ansættelsesvilkår 
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med LFS.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger  
Læs mere på https://bagelefanterne-kk.aula.dk/.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lene Marie Praefke Andersen på 5123 9519 og mail NX53@kk.dk.

Søg via linket senest fredag den 4. september 2026
Vi glæder os til at læse din ansøgning.