Pædagogmedhjælper med superkræfter til Specialfritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen (26 t/uge)
Velkommen til verdens bedste frit, beliggende i et nyt hus med solid pædagogik og 10 engagerede medarbejdere til frittens 68 børn og unge, som fordelt i tre grupper.
Dyveke fritidshjem er et fritidstilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder ved specialklasserækken på Dyvekeskolen i Sundbyvester.
Her er højt til loftet og et stærkt ønske om at gøre en forskel og have det hyggeligt og sjovt imens.
Vi leder efter dig, der som vores nye pædagogmedhjælper
- kan se dig selv i vores yngste gruppe i satellitten, der har 19 søde børn i alderen 5-10 år og to pædagoger, hvor leg, struktur og fællesskab er i højsædet
- kan holde hovedet koldt og hjertet varmt – også når hverdagen byder på konflikter, følelser i frit løb og sokker i tørretumbleren
- har erfaring med eller stor nysgerrighed i forhold til børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder
- forstår, at anerkendelse og ressourcetænkning er mere end flotte ord – det er noget, vi gør i praksis, også når det bliver udfordret af børnenes forskelligheder
- er en ægte holdspiller, der kan samarbejde i både med- og modvind, er der for sine kollegaer og kan navigere i relationer, der også kan være svære og komplekse
- har noget, du brænder for, og som kan bringe liv og glæde til børnegruppen og huset – om det så er dyr, drama, dans eller dinosaurer, så vil vi gerne høre om det
Hos os får du
- en hverdag fyldt med liv, læring, sjov og udfordringer, der kan udfordre både smilebånd og pædagogik
- en verdensklasse kollegagruppe, der både griner sammen, løfter i flok, holder fast i det faglige og hjælper hinanden på tværs af grupper
- indflydelse på hverdagen og mulighed for at sætte dit eget præg på vores fælles rammer og aktiviteter, til gavn for børnene
- arbejdstider, der primært ligger mellem kl. 11.00 og 17.00 – samt aftenklub hver 3. uge, hvor vi skruer op for fagligheden og ned for tempoet
Vi ved, at arbejdet kan være krævende – men vi ved også, at det er meningsfuldt. Vi arbejder med børn, som har brug for voksne, der vil dem, ser dem og tror på dem.
Hvis du kan det – og samtidig er klar på at give dit bedste (og tage imod andres bedste) – så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 26 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. august 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nicolai på 21 99 69 34 eller mail B673@kk.dk.
Er du nysgerrig? Læs mere på Om Special-KKFO'en på Aula.
Send os din ansøgning, og fortæl, hvad du brænder for, og hvordan, du kan gøre en forskel hos os.
Vi glæder os til at høre fra dig
Søg via linket senest fredag den 13. juni 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 25 og 26