Pædagogmedhjælper med nærvær, leg og fællesskab i fokus til Fritidsinstitutionen ved Kildevældsskolen
Vi søger en engageret og initiativrig pædagogmedhjælper til en 30-timers stilling med opstart snarest muligt eller efter aftale.
Du kommer til at være en vigtig del af vores hverdag i KKFO’en, og du får én ugentlig dag i skolen som led i vores tætte samarbejde omkring børnene.
Om jobbet
Du bliver en del af et dedikeret og imødekommende team, hvor vi hver dag arbejder for at skabe trivsel, fællesskab og udvikling for børn i alderen 5-10 år.
Som pædagogmedhjælper vil du
- deltage aktivt i planlægning og gennemførelse af aktiviteter og lege i KKFO’en
- skabe trygge relationer og være en tydelig voksen for børnene
- støtte op om læringsmiljøet i skolen én dag om ugen, hvor du arbejder tæt sammen med pædagoger og lærere
- være med til at skabe liv, glæde og inspiration gennem dine særlige interesser
Har du noget særligt, du brænder for?
Vi drømmer om en kollega, der kan byde ind med noget særligt – måske er det musik, dans, madlavning, kreative sysler, udeliv eller noget helt andet, som du elsker at formidle og give videre til børnene. Det vigtigste er, at du har lyst til at bringe dine interesser i spil og være med til at gøre vores tilbud endnu mere levende og varieret.
Vi søger dig, der
- har erfaring med børn – eller bare masser af gåpåmod, tålmodighed og lyst til at lære
- er nysgerrig, nærværende og har let ved at skabe kontakt til både børn og voksne
- har lyst til at arbejde i et miljø med stor faglighed og hjerterum
- er selvstændig, initiativrig og klar på at tage ansvar for små og store opgaver
Vi tilbyder
- en meningsfuld hverdag i et stærkt pædagogisk fællesskab
- gode kolleger, som støtter hinanden og har det sjovt sammen
- mulighed for at bringe dine egne idéer og interesser i spil
- en spændende arbejdsplads i udvikling – hvor du også udvikler dig
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du høre mere?
Kontakt pædagogisk leder Nico Bergmann på 29 11 84 62 – vi fortæller gerne mere eller inviterer dig forbi.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 24. juni 2025
Samtaler afholdes løbende, men nok i ugerne 26 og 27.