Pædagogmedhjælper med interesse for specialpædagogik til Specialfritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Genopslag

Fritidshjemmet er et fritidstilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder ved Specialklasserækken v. Dyvekeskolen, Sundbyvester. Velkommen til verdens bedste 'frit', der ligger i et nyt hus med solid pædagogik og 10 engagerede medarbejdere til frittens 68 børn og unge, som fordelt i tre grupper. Her er højt til loftet, et stærkt ønske om at gøre en forskel og have det hyggeligt og sjovt imens.

Vi leder efter dig, der

  • kan se dig selv i vores yngste gruppe, Satellitten med 19 søde børn i alderen 5-10 år og to pædagoger, hvor leg, struktur og fællesskab er i højsædet
  • kan holde hovedet koldt og hjertet varmt – også når hverdagen byder på konflikter, følelser i frit løb og sokker i tørretumbleren
  • har erfaring med (eller stor nysgerrighed på) børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder
  • forstår, at anerkendelse og ressourcetænkning er mere end flotte ord – det er noget, vi gør i praksis – også når det bliver udfordret af børnenes forskelligheder
  • er en ægte holdspiller, der kan samarbejde i både med- og modvind, er der for sine kolleger og kan navigere i relationer, der også kan være svære og komplekse
  • har noget, du brænder for, og som kan bringe liv og glæde til børnegruppen og huset, om det er dyr, drama, dans eller dinosaurer, så vil vi gerne høre om det

Hos os får du

  • en hverdag fyldt med liv, læring, sjov og udfordringer, der kan udfordre både smilebånd og pædagogik
  • en verdensklassekollegagruppe, der både griner sammen, løfter i flok, holder fast i det faglige og hjælper hinanden på tværs af grupper
  • indflydelse på hverdagen og mulighed for at sætte dit eget præg på vores fælles rammer og aktiviteter til gavn for børnene
  • arbejdstider, der primært ligger mellem kl. 11-17.00, og aftenklub hver 3. uge, hvor vi skruer op for fagligheden og ned for tempoet

Vi ved, at arbejdet kan være krævende – men vi ved også, at det er meningsfuldt. Vi arbejder med børn, som har brug for voksne, der vil dem, ser dem og tror på dem. Hvis du kan det og samtidig er klar til at give dit bedste (og tage imod andres bedste), så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 26 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 15. august 2025 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Har du spørgsmål?
Ring eller skriv til institutionsleder Nicolai på 21 99 69 34/B673@kk.dk. Er du nysgerrig, så læs mere på om special-KKFO'en her.

Sammen med din ansøgning, hvor du beskriver, hvad du brænder for og hvordan du kan gøre en forskel hos os, beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 22. juli 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 32.