Pædagogmedhjælper med interesse for natur og udeliv til Børnehuset i Svinget

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for arbejdet med børnehavebørn og for at være i bevægelse med børn og kollegaer? Kan du lide at skabe omsorg, trivsel, udvikling og dannelse for børnehavebørn? Så er det måske dig, vi søger.

Børnehuset i Svinget er forankret i en natur- og udelivsprofil, hvilke betyder, at vi i det pædagogiske arbejde, altid tænker naturen og udelivets muligheder ind.

Målet for vores pædagogiske arbejde er at udvikle læringsmiljøer, der skaber naturglæde, styrker børnenes motoriske færdigheder og øger børnenes kropsbevidsthed. I vores arbejde har vi fokus på at fremme fysisk, psykisk, social og kognitiv udvikling hos børnene. Alt dette igennem børns leg og eksperimenterende virksomhed.

Vi er p.t. normeret til 36 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.

Om dig
Du er nysgerrig, engageret og indstillet på at arbejde i en pædagogisk natur- og udelivsinstitution.

Det er ikke et krav, at du er naturvejleder eller spejder, men at du har lyst til og er nysgerrig på, at arbejde i en institution med fokus på natur og udeliv.

Du er lyttende, nærværende og tillidsfuld. Du er motiveret for at skabe trygge og stimulerende læringsmiljøer, der understøtter børnenes udvikling og trivsel. Du er opmærksom på børnenes behov, og arbejder med en anerkendende tilgang. Du er engageret, ansvarlig og åben for sparring og udvikling af fælles og egen praksis.

Vi forventer, at alle løfter deres del af opgaven og støtter op om fælles beslutninger.

Du skal tage medansvar for børnene og ikke være bange for at fejle. Du skal være med til at tilrettelægge børnenes hverdag, så de mødes på deres intentioner på en anerkendende og nysgerrig måde.

Hvis bare du har gåpåmodet, så er vi klar til at byde dig velkommen i vores arbejdsfællesskab.

Om os
Vi tilbyder et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø med fokus på feedback. I vores hverdag har vi fokus på pædagogisk kvalitet, anerkendelse, at være selvhjulpen og at de pædagogiske læreplaner indgår i alt vores arbejde. Vi er en arbejdsplads med et tæt arbejdsfællesskab, humor og utraditionelle indslag.

Vi har p.t. til huse i pavilloner på Robert Jacobsens Vej, fem minutter fra Vest Amager station. Vi er en integreret institution, der p.t. har tre børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper.

Nye kollegaer, får en introduktion og oplæring indenfor det pædagogiske arbejde og en generel formaliseret god modtagelse. Ligeledes kan vi tilbyde en ledelse, som er lyttende og i dialog med medarbejdere, børn og forældre. En klynge, der har fokus på pædagogfaglig udvikling og er fælles om det gode børneliv. Vi er en del af Amager Klynge J.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. august 2025. Timetallet kan vi tale om, og vi venter gerne på den rette kollega.

I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Synes du, at ovenstående lyder spændende, og ønsker du mere information, inden du søger, så kan du kontakte pædagogisk leder Per Lynge Küpper på 51 44 67 95. 

Søg via linket senest fredag den 20. juni 2025