Pædagogmedhjælper med fokus på leg og fællesskab til KKFO'en på Peder Lykke Skolen (25 timer ugentligt)
Brænder du for børns leg, læring og fællesskaber?
Har du lyst til at være en aktiv del af hverdagen i en KKFO, hvor børnenes egne initiativer, fantasi og nysgerrighed er i centrum?
Så er du måske vores kommende engagerede pædagogmedhjælper, som har lyst til at understøtte børns leg og læring gennem aktiv og nærværende voksenkontakt i inspirerende legemiljøer.
Om jobbet
Som pædagogmedhjælper bliver du en vigtig del af børnenes hverdag efter skoletid. Du skal være med til at skabe trygge rammer, hvor børnene kan udvikle sig socialt, kreativt og personligt.
Vi søger dig, der har lyst til at sætte aktiviteter i gang og være deltagende i børnenes leg. Det kan for eksempel være konstruktionslege med LEGO, leg i dukkekrogen, aktiviteter i puderummet, kreative projekter eller understøttelse af børnenes frie leg. Du skal kunne se værdien både i de voksenstyrede aktiviteter og i børnenes egen frie leg, hvor relationer, fantasi og fællesskaber får lov til at vokse.
Vi søger en pædagogmedhjælper, der
- har lyst til at arbejde med børn i alderen 6-9 år
- er nærværende, tydelig og omsorgsfuld
- møder børnene med respekt, nysgerrighed og godt humør
- kan tage initiativ til aktiviteter med udgangspunkt i børnenes interesser
- ser muligheder i konstruktionslege, rollelege, puderum, LEGO, dukkekrog og fri leg
- kan samarbejde med både kolleger, børn og forældre
Vi tilbyder
- et fagligt professionelt fællesskab og et velfungerende teamsamarbejde med positive, engagerede og hjælpsomme kolleger og ledere
- at blive en del af en spændende skole og KKFO i udvikling, hvor ingen ideer bliver skudt ned, men hvor du vil opleve at få opbakning til nye projekter både kollegialt, ledelsesmæssigt og økonomisk
- en KKFO med egne flotte lokaler, som gør det muligt at bedrive god pædagogik på egne præmisser
- en god normering, med plads og tid til nærværende og udviklende arbejde både i små og store fællesskaber
- en mangfoldig og skøn børnegruppe
- et højt fagligt niveau, men vi bestræber os altid på at udvikle os igennem sparring med hinanden og ledelsen – dette understøttes også af kurser, temadage og uddannelse
- ugentlig fastlagt mødevirksomhed og tid til egen forberedelse
Så kan du se dig selv i ovennævnte, så glæder vi os til at høre fra dig. Og ring endelig, hvis du har spørgsmål til stillingen, eller har lyst til at kigge forbi til en rundvisning.
Peder Lykke Skolen og KKFO
Fritidsinstitutionen ven Peder Lykke Skolen er et kommunalt fritidstilbud, som har indledt ca. 240 børn. Vi er fordelt i to afdelinger: En afdeling for 0.-2. årgang, som ligger på skolen i egne flotte lokaler, og 3. årgang, er har sin egen lille miniklub, som ligger 100 meter fra skolens matrikel. Vi er en del af Peder Lykke Skolen, som er en tresporet skole og her er pædagoger og lærere organiseret i årgangsteams, hvor der arbejdes med co-teaching i et stærkt og ligeværdigt samarbejde omkring børnene med respekt for vores forskellige fagligheder og kompetencer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 25 timer om ugen. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og senest den 1. august 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du lyst til en rundvisning i KKFO'en, kan du kontakte teamkoordinator Tobias på 20 47 09 48 og aftale nærmere. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte KKFO-leder Mikkel på 23 62 91 62/LP9W@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Søg via linket senest fredag den 22. maj 2026
Samtaler finder sted tirsdag den 26. maj kl. 10-15.00 i Peder Lykke Skolens KKFO på Tingvej 60 i København S.