Pædagogmedhjælper med flyverfunktion til Urtehavens skønne vuggestue og børnehave midt på Nørrebro
Vil du være en del af vores arbejdsfællesskab, hvor samarbejde og fælles ansvar er i højsædet? Og har du nogle særlige interesser og kompetencer? Så får du rig mulighed for at sætte dem i spil hos os
Er du vores nye pædagogmedhjælper med flyverfunktion?
Vi ønsker os en kollega, der kan navigere i ikke at være tilknyttet en fast stue, og som kan være i børnehøjde – både med det lille vuggestuebarn og børnehavebarnet.
I Urtehaven skal du som pædagogmedhjælper med flyverfunktion have en god portion fleksibilitet, da din arbejdsdag både kan være på forskellige stuer og på tværs af afdelingerne – men også på en stue over en længere periode i forbindelse med f.eks. ferie.
Dine arbejdstider vil primært ligger ml. kl. 8.00-15.30 alle ugens fem dage, men du skal kunne arbejde indenfor hele Urtehavens åbningstid.
Stillingen påkræver, at du har ansvarsfølelse for hele huset.
Hvorfor vælge os?
Vi er et hus med et rigtig godt samarbejde. Vi har mange uddannede pædagoger, og mange medarbejdere har arbejdet her længe. Derfor tør vi godt sige, at vi er et godt sted at være.
Vi er to pædagogiske ledere, så vi kan lede tæt på fagligheden og praksis.
Vi ved desuden, at en god modtagelse er vigtig, når man starter i et nyt job. Vi sørger for, at du kommer godt fra start og har en samtale med en af lederne inden for de første tre måneder.
Om Urtehaven
Urtehaven er en integreret institution med to huse, som ligger lige ved siden af hinanden. Vi har en dejlig børneflok i alderen 0-6 år. I vuggestuen er vi 15 medarbejdere og 60 børn, og i børnehaven er vi 12 medarbejder og 88 børn.
Vi bor centralt på Nørrebro i De Gamles By. Vi har skønne udearealer at boltre os på og en legeplads med træer og planter, så vi kan inddrage naturen i hverdagen, få jord under neglene og tumle i græsset. Vi bor i byen, og det gør vi stor brug af.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Arbejdstiden udgør 35 timer ugentligt.
Ansættelse er fra den 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Har du lyst til at høre mere?
Læs gerne mere om os på vores hjemmeside: https://urtehaven-kk.aula.dk/.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Claes Martinson på 2366 2606.
Søg via linket senest torsdag den 30. april 2026