Pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til Kalvebod Fælled Skole (28 timer om ugen)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vil du være med til at give børn den bedst mulige start på skolelivet? Brænder du for at skabe tryghed, trivsel og gode læringsfællesskaber for børn i deres første skoleår?

Så er det måske dig, vi søger til vores team i børnehaveklasserne på Kalvebod Fælled Skole.

Som en central del af vores børnehaveklasseteam får du en vigtig rolle i at understøtte børnene i overgangen fra dagtilbud til skole – og i deres første tid som skolebørn. Du skal være med til at skabe sammenhæng, genkendelighed og glæde ved at gå i skole.

Dine primære opgaver vil være at

  • støtte børnene i at finde sig til rette i skolens fællesskab og hverdag
  • skabe trygge rammer gennem pædagogiske aktiviteter med fokus på bevægelse, leg, sociale kompetencer og sprog
  • samarbejde tæt med lærere, pædagoger og forældre om barnets trivsel og udvikling
  • bidrage til at udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn føler sig set og hørt

Mangfoldighed og ressourceorienteret børnesyn
I vores arbejde møder vi børn med forskellige baggrunde, erfaringer og forudsætninger – og vi ser denne mangfoldighed som en styrke. Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn, så vi fokuserer på det enkelte barns potentialer, deltagelsesmuligheder og bidrag til fællesskabet. Du skal derfor have lyst til at skabe læringsmiljøer, der rummer forskellighed og understøtter alle børns muligheder for at trives og udvikle sig – både fagligt, socialt og personligt.

Vi søger dig, der møder børn med nærvær, nysgerrighed og faglighed – og som ser værdien i et stærkt samarbejde omkring barnets første skoleår.

Det legende væsen
De voksne bestræber sig på altid at være en del af legen med børnene, så vi kan støtte op om barnets udvikling gennem legen og få skabt et legende fællesskab. Legens inderste væsen er evnen til at begejstre og lade os rive med. Legen rummer elementer af spænding, kontrast, opslugthed, ligevægt, variation og skønhed. Legen både binder og løser op. Den kan holde os tryllebundet, men også gøre os fri til at sanse og leve på en anden måde.

Udvikling og den daglige indsats
Vi har fokus på at udfordre, støtte og hjælpe alle vores børn i trygge, aktive og rolige omgivelser. Og vi arbejder på at skabe gode og sammenhængende dage, hvor der er rum til fordybelse i leg og aktiviteter, der inspirerer og understøtter børnenes sociale udvikling. Tryghed og trivsel er afgørende elementer i barnets hverdag hos os.

Familiesamarbejde
På skolen og fritidsinstitutionen tilstræber vi et tæt familiesamarbejde, og vi prioriterer telefonopkald fremfor at skrive mails frem og tilbage. Skal alvorligere ting drøftes, foregår dette altid ved et møde på skolen, hvor klassepædagog og klasselærer deltager.

Vi kan tilbyde

  • mulighed for at være med til at tænke nyt inden for undervisning og fritid
  • mulighed for at arbejde med børn i en sammenhængende og helhedsorienteret hverdag
  • en skole og et fritidstilbud i udvikling, som du kan være med til at præge
  • en positiv og engageret forældrekreds og skolebestyrelse
  • en åben, udviklingsorienteret og positiv personalegruppe, der har stor lyst til at være med til at skabe den bedste skole og fritidsinstitution i Ørestad
  • en god atmosfære i personalegruppen
  • faglige og personlige udfordringer
  • en flok glade børn, hvor din indsats som pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper gør en forskel
  • et arbejdsfællesskab, hvor opgaver løses med overskud og humor

Vi anvender SMTTE-modellen, som didaktisk redskab i planlægningen af vores pædagogiske aktiviteter og indsatsområder.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med fritidspædagogik og kan lide at være aktiv, kreativ, musisk eller i naturen
  • har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer
  • har lyst til at udfordre dine pædagogiske metoder for at sikre det enkelte barn størst mulig læring og udvikling
  • ser et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde som en forudsætning for den gode fritid og undervisning
  • kan arbejde selvstændigt og i fællesskab og kan begå dig på skrift og anvende it
  • sætter pris på et tæt samarbejde med lærere og ser muligheder i det tværfaglige samarbejde
  • er faglig stærk, initiativrig og begejstret for arbejdet med dit fag og med indskolingsbørnene
  • ser muligheder, er modig og vil deltage i og bidrage til skolens og KKFO'ens videre udvikling
  • er rummelig, kan se tingene fra den humoristiske side og har et positivt livssyn, også når der er travlt

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse og er på 28 timer om ugen. Arbejdstiden er i dagtimerne primært fra kl. 7.50-13.00 og placeret på skoledage.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Ansættelse ønskes pr. 1. december 2025 – eller snarest derefter.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte KKFO-leder Peter Kronholm på 51 79 01 90 for yderligere information. 

Søg via linket senest tirsdag den 11. november 2025
Der holdes samtaler fredag den 14. november 2025 fra kl. 13.00.