Pædagogiske medarbejdere til vuggestueafdelingen i Børnekompasset
Vil du være med til at skabe en tryg, udviklende og sjov hverdag for vuggestuebørn?
Vi søger en uddannet pædagog eller pædagogisk assistent samt en pædagogmedhjælper til to faste stillinger. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt i begge stillinger.
Vi leder efter kollegaer, der har lyst til at gøre en forskel for de mindste børn og være en aktiv del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor nærvær, trivsel og kvalitet er i centrum.
Derfor skal du vælge os
Børnekompasset er en institution i positiv udvikling, hvor dine idéer, erfaringer og faglige perspektiver bliver værdsat og kan gøre en reel forskel i hverdagen.
Vi arbejder stueopdelt for at sikre nærhed og genkendelighed for børnene, men vi har et stærkt og forpligtende samarbejde på tværs af teams og afdelinger.
Vores hverdag er præget af struktur og tydelige rammer, som skaber tryghed og udvikling – både for børn og voksne.
Mangfoldighed ser vi som en styrke. Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene og et aktivt og engageret forældreråd, som bidrager positivt til vores fælles hverdag.
Hvem er du?
Vi søger dig, som
- har hjertet på rette sted og brænder for arbejdet med børn i alderen 0-6 år
- er rolig, nærværende og god til at aflæse børnenes behov og tempo
- er nysgerrig, spørgelysten og har lyst til at lære og udvikle dig sammen med kollegaer
- kan tage initiativ og med tiden tage ansvar for både små og store opgaver i hverdagen
- bidrager til et positivt arbejdsmiljø præget af humor, samarbejde og faglighed
Det er ikke et krav, at du har en pædagogisk uddannelse. Det vigtigste for os er, at du har lysten, engagementet og motivationen til at arbejde med børn og indgå i en professionel hverdag.
Særligt til dig, der er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
Som uddannet pædagog eller pædagogisk assistent bliver du tilknyttet en vuggestuestue – Troldene eller Søløverne – hvor du indgår i et fast team sammen med en pædagog og en pædagogmedhjælper. Sammen skaber I trygge, stimulerende og genkendelige rammer for børnenes trivsel og udvikling.
Du bliver en vigtig medspiller i den pædagogiske hverdag og får mulighed for at bringe din faglighed i spil i et tæt og støttende teamsamarbejde. Opgaver og ansvar løftes i fællesskab, og der er plads til både refleksion, dialog og faglig udvikling.
Din rolle
Som pædagog hos os vil du
- skabe trygge og udviklende rammer for børnenes trivsel og hverdag
- arbejde systematisk og reflekteret med udgangspunkt i børnenes behov
- bidrage til fællesskabet med din faglighed, energi og engagement – og altid have plads til humor og en god latter med kollegaerne
- være med til at udvikle vores pædagogiske praksis og styrke samarbejdet på tværs af teams
- have mulighed for at arbejde med sproglig udvikling og læringsmiljøer – eller udvikle din viden og praksis på området
Om Børnekompasset
Børnekompasset er en integreret daginstitution for børn i alderen 0-6 år.
Vi er fordelt på tre matrikler:
- Månehuset (Carl Th. Dreyers Vej 192), som har fire vuggestuegrupper á 12 børn
- Stjernehuset (Hjørnelodden 1B), som har to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper
- Solhuset (Borup), som har to børnehavegrupper
Vi arbejder målrettet med inklusion, leg og læringsmiljøer, hvor hvert barn får mulighed for at udfolde sig og udvikle sit fulde potentiale. Vores pædagogiske tilgang bygger på struktur, nærvær og arbejde i mindre grupper, så der er tid og plads til det enkelte barn.
Hos os kan du forvente
- en grundig introduktion og oplæring
- en arbejdsplads med fokus på udvikling – både for børn og voksne
- et fagligt fællesskab med plads til grin, forskellighed og sparring
- en hverdag, hvor relationer og børns trivsel prioriteres højt
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Ansættelse snarest muligt efter aftale.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, eller vil du se institutionen, inden du søger? Så kontakt pædagogisk leder Jesper Juhl på 2133 6864.
Søg via linket senest tirsdag den 27. janaur 2026
Vi afholder samtaler løbende.