Pædagogiske assistenter (PAU) til børnehaveklasserne på Kildevældsskolen
Søg jobbet
Vil du være med til at skabe faglighed, trivsel og stærke fællesskaber for skolens yngste elever?
Har du lyst til at gøre en vigtig forskel for børn, der står på tærsklen til deres skoleliv?
Brænder du for at skabe trygge, kreative og udviklende læringsmiljøer?
Og trives du i et tæt samarbejde med engagerede kolleger?
Så er du måske en af vores nye pædagogiske assistenter i børnehaveklasserne på Kildevældsskolen.
Vi søger tre dygtige og nærværende pædagogiske medarbejdere, der vil være med til at styrke vores indskolingsteam og understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Du bliver en vigtig del af børnehaveklasseteamet, hvor du arbejder tæt sammen med børnehaveklasselederne og indgår i skolens stærke indskolingsmiljø.
Hvem er du?
Vi leder efter kolleger, der
- har solide relationskompetencer og gerne kendskab til Low Arousal og co-teaching
- er tydelige, rolige og fleksible i deres pædagogiske tilgang
- bidrager aktivt til elevernes fællesskaber og understøtter både faglig og social udvikling
- møder elever, forældre og kolleger med anerkendelse og professionalisme
- har lyst til at bringe energi, nærvær og smil ind i hverdagen
- arbejder struktureret og kan dokumentere indsatser i pædagogiske noter og handleplaner
- er mødestabile, ansvarsfulde og motiverede for at udvikle vores gode læringsmiljøer
Vi tilbyder dig
- et tæt og engageret samarbejde både i årgangsteams og ressourceteams
- en hverdag med mulighed for faglig og personlig udvikling
- en nyrenoveret skole med fantastiske inde- og udeområder – med helt ny legeplads
- en arbejdsplads med stærkt fokus på fællesskab, hjælpsomhed og samarbejde
- en skole med musisk og grønskole profil, hvor bevægelse, kreativitet, musik og naturfag er en del af hverdagen
Om Kildevældsskolen
Kildevældsskolen rummer både almen- og specialafdeling samt tilhørende KKFO'er. Vi er stolte af at afspejle samfundets mangfoldighed – noget vi ser som en essentiel styrke for elevernes dannelse og sociale forståelse. Skolen ligger naturskønt på ydre Østerbro og arbejder målrettet med natur, miljø og bæredygtighed. I indskolingen har vi desuden en stærk musisk profil, bl.a. med kor på skemaet. Vi prioriterer co-teaching, fælles forberedelse, elevsamtaler og tætte teamsamarbejder, og vi arbejder hver dag for at skabe trivsel, deltagelsesmuligheder og en varieret skoledag for alle børn.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er projektstillinger fra den 1. juni 2026 til den 25. juni 2027 og er på 28 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Vil du være med?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Line Rask på 30 35 63 47. Læs mere om skolen her.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest onsdag den 15. april 2026
Vi holder samtaler løbende.