Pædagogisk personale til Dyvekeskolen

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du have et job på en skole med spændende projekter? Vil du være med til at sætte dit præg på en skole i hastig udvikling, og er du engageret og dygtig til at danne relationer? Vær med til at gøre en forskel for vores dejlige børn på Dyvekeskolen

Om dig
Vi søger en dygtig og relationsstærk medarbejder til en fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt eller senest 1. august 2025.

Din opgave vil være at varetage undervisning i børnehaveklasserne og 1. klasserne med fokus på det kreative, bevægelse og trivsel. En stor del af timerne vil være som co-teacher med en anden medarbejder, men der vil også være timer, hvor du står med en børnegruppe alene.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for et eller flere af følgende områder

  • Børn med særlige behov (tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning/kendskab til specialpædagogiske redskaber)
  • God til at danne relationer
  • Har erfaring med klasserumsledelse

Om os
Dyvekeskolen er en basisskole fra 0.-6. klasse, som er med i 4-skolesamarbejdet på Amager. Dette betyder, at vores elever fra 7. klasse fortsætter på Højdevangens Skole. Vi har et tæt og udviklende samarbejde med de tre andre skoler i 4-skolesamarbejdet.

Skolen har ca. 780 elever og er 4-sporet fra 0.-6. klasstrin. Vores elever kommer fra de omkringliggende villakvarterer, lejligheder og haveforeninger. 

Skolen har også to specialklasserækker. En for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 0.-10. klasse og en for elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser. Disse eleverne kommer fra hele København.

Vi er en udviklingsorienteret skole, der gerne får inspiration udefra og gerne deler vores erfaringer med andre. Vi arbejder med udgangspunkt i skolens vision, der hedder: ” Vi kan, vi vil, vi tør! Vi gør en forskel”.

I august 2014 vandt skolen prisen ” Året skolebyggeri”, da skolen var blevet totalrenoveret. Skolen tilbyder derfor gode fysiske rammer for elever og medarbejdere.

Dyvekeskolen arbejder med følgende indsatsområder, som du vil blive en del af

  • Relationsledelse – hvordan kan vi skabe bedre læringsmuligheder i klasserummet
  • Tværprofessionalt samarbejde mellem lærere og pædagoger og arbejde med Co-teaching
  • Modtagelse af nye medarbejdere – vi vil gerne sikre, at vores nye medarbejdere får den bedst mulige start på Dyvekeskolen, derfor arbejder vi med et særlig tilrettelagt program til alle vores nye pædagogiske medarbejdere
  • Professionelle læringsfælleskaber – Dyvekeskolen har siden skoleåret 22/23 været i gang med et udviklingsprojekt, støttet af A.P. Møller fondsmidler, hvor vi er blevet undervist og har udviklet på professionelle læringsfællesskaber

Vi tilbyder

  • 120 engagerede kolleger
  • 780 glade elever
  • Et godt skole-hjem samarbejde 
  • En skole i grønne omgivelser, der ligger tæt på Amager Fælled

Ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen samt aftale om løn i folkeskolen – Københavns Kommune. 

Stillingen er på 37 timer om ugen.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef Gitte Bro Kastrup på 27 14 06 24.

Se oplysninger om skolen: Dyvekeskolen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 19. maj 2025
Vi forventer at holde løbende ansættelsessamtaler.