Pædagogisk medarbejder til Spektrum Horisonten – et dagtilbud på Amager for voksne med udviklingshæmning
Vi søger en engageret pædagogisk medarbejder.
Vi udvider og søger derfor en engageret pædagogisk medarbejder til en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Du vil indgå i et stærkt team, der arbejder med voksne mennesker med udviklingshæmning og forskellige diagnoser inden for autisme og enkelte med psykiatriske overbygninger. Både det fysiske og kognitive funktionsniveau er varierende hos borgerne på Horisonten, og derfor er støtte i plejesituationer også en del af det daglige arbejde.
Horisonten er en del af Spektrum, der i alt beskæftiger 85 medarbejdere fordelt på otte afdelinger rundt omkring i København.
Om jobbet
Som pædagogisk medarbejder vil du blive en vigtig del af et af vores teams, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe trygge og udviklende rammer for vores borgere.
Vi har fokus på det enkelte individs behov og potentiale, og vi søger derfor en kollega, der kan bidrage med både faglighed og engagement. Vi arbejder med den anerkendende tilgang, Low Arousal-metoder, konfliktnedtrapning og mindsteindgrebsprincippet. Derudover er en neuropædagogisk tilgang og anvendelsen af KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) centrale elementer i vores arbejde. Derudover har vi lige nu en stor indsats omkring udarbejdelse af sanseprofiler til vores borgere.
Vi lægger vægt på medstyre, og at medarbejderne har individuelle ansvarsområder. Hos os er der plads til, at du kan tage ejerskab for specifikke opgaver og være med til at præge vores fælles retning. Kompetenceudvikling af medarbejdere er i højsædet, og vi arbejder målrettet med at styrke fagligheden gennem løbende opkvalificering.
Det er en fordel, at du
- er fagligt velfunderet inden for det pædagogiske arbejde, specielt i forhold til autisme og psykiatriske overbygninger
- har erfaring med eller interesse for at arbejde med Low Arousal, Neuropædagogik, KRAP, og konfliktnedtrappende metoder
- er ansvarsbevidst og kan tage ansvar for både planlægning og udførelse af daglige opgaver
- er en teamplayer, der trives med at arbejde tæt sammen med kolleger om fælles mål
Vi tilbyder
- en grundig indkøringsperiode, hvor spørgsmål og feedback er en del af hverdagen
- en organisation med plads til udvikling
- kompetenceudvikling og et højt fagligt fokus, hvor medarbejdernes faglige vækst prioriteres
- et dynamisk arbejdsmiljø, hvor udvikling og samarbejde er i højsædet
- mulighed for faglig sparring og efteruddannelse
- et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed og faglig udveksling
Ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt, og vi leder efter dig, der er pædagog, pædagogmedhjælper, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent eller med anden relevant baggrund.
Stillingen er med opstart 1. juli 2025.
Din arbejdstid vil være fra kl. 08.00-15.00 på hverdage med undtagelse af tirsdagen, hvor vi er der til kl. 17.00 til personalemøde.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til tilbudsleder Mads B. Hansen på 27 64 17 75 eller faglig leder Krestine B. Holm på 21 83 93 43.
Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning.
I ansøgningen må du gene begrunde, hvorfor du finder denne stilling interessant. Derudover må du gerne skrive, om du har kørekort, da vi har en bus tilknyttet til ture ud af huset.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 25. maj 2025
Samtaler vil blive afholdt løbende.